I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Når hostfolkene har det sidste korn ophøstet, og de kommer hjem i garden, da stiller de sig op ved indgangen til haven eller i nærheden af kaiene og giver sig til at stryge leerne under foregivende af, at nu skal kålene holde for. Madmoderen må da komme med flaske og glas, med kager eller andet godt og opvarte folkene dermed for at formå dem til at lade...
Skipper Kristen Melsen i Harrvig forstod sig ikke det mindste på landvæsenet, og hans kone måtte da sørge for det. Hun stillede ploven for ham oppe ved enden af ageren, og hun plejede så at sige til ham det var sådan blevet hende et mundheld: Lad det nu gå i den skure, til æ byg bliver sået. Hun hed Rebekka Kirstine Sand og var lidt af min familie....
Den gamle Per Damborg i Rold havde Cyprianus. Han kunde også stille Ildebrand. En Gang var der kommen Ild i Skoven men enten det var Rold Skov eller Nørlund Skov, det ved a ikke, og den Ildebrand stillede han. Når han var ude i Forretning og blev for længe borte, så de blev lidt ængstelige for ham der hjemme, kunde han lige gå hen og spytte på deres...
Erik Pedersens Kone i Klelund led af Tungsindighed, og under et Anfald af den gik hun ned til Høilund Å og druknede sig. Da de havde fundet hendes Lig og kom med Vognen for at kjøre det hjem, kom der, uagtet det var sidst i Oktober, en mægtig stor Stork til Syne, som stillede sig på Vognens Bagsmække og blev stående der, til de kom helt til Gården,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Ved Liget i Herning Kirke, som de kastede op, lå en Skilling fra Kong Hans's Tid. Den var så stor som en Tiøre. Den Gang hans gode Ven Lensmanden vilde sige Farvel til Rimskat og forestillede at ville rejse, bad han ham om at lukke hans Hunde ind, for dem var han ræd for. Det gjorde han også og fulgte så med udenfor Porten. Men så tog han ham fat og...
Bitmesteren på Tjele var så rig, at han havde en stor jærnbunden Kiste fuld af Specier, og de sad så last. at den sidste var banket ned. Han sagde til Folk, som han viste dem, at de måtte få dem, når de kunde tage én op. Da han var død, stillede de ham op i Vinduerne en tre Dage, for at Folk skulde tro, han var levende endnu. I iens bjærgede man af hans...
På Bjornsholm var der en Kjælder, hvor vi havde vore Tørv, og der nede i den lå der en gammel Ligsten midt i Gulvet og uden nogen Indskrift. Da Ejeren af Gården nu vilde have undersøgt, hvad der var under den, fandtes en Benrad, men uden både Ligtøj og Kiste. Der var ingen, der vidste, hvem her var begravet, men at det var en af de bedre stillede i...
