Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
I Vissing skov var et sted, hvor deres barn blev forbyt, og de fik en skifting i steden, der havde et usædvanligt øjesyn, den satte øjnene stive i hovedet hele tiden. Den havde også et usædvanlig stort hoved, men læjt (lignede) ellers barnet godt nok. Nu vidste de aldrig deres råd. Så kom der én og lærte dem, at de skulde tage og lave noget dygtig...
Svend Felding han var født på Akjær og blev bosiddende der som mand, og han var så snild i bygning, så ellefolkene fik lyst til ham. En aften sildig, som han red hjem, da kommer der to ellepiger hen til ham, og den ene sang for ham, og den anden bød ham drikke af et bæger. Så siger hun til ham, at nu måtte han ønske sig et ønske, og nærenstid han så...
Der var en pige i Torring, hun var en 10 år og lå og vogtede fårene ude i marken tidlig på foråret og lige i mundingen af en dal. Der kjørte en mand oven for og plovede. Så allerbedst som han går, kommer han til at se sig om, og da havde troldtøjet taget pigen og kjørte runden om med hende oppe i luften der nede i dallet. Pigen hun giver sig til at...
De er komne ned gjennem Månnes hule og har set Dakbjærg stå på åre gloende pæle, og bjærgfolkene har svunget dem derunder for fuld musik, og en bitte mand med en stor rød lue på sad og kikkede i toppen af højen. At der har været noget der, er sikkert nok, for en gang var de ude at hverre hø i Alken sådan ved middagstid, og det var i nærheden af højen. Så...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
