En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
Bag alteret i en kirke stod for mange år siden benraden af et menneske, men ingen i sognet vidste, når eller hvorledes den var kommen der. Til kroen i samme by kom en aften et par fremmede og forlangte natteleje. Efter at have snakket en stund med værten kom talen endelig på den benrad, som stod i kirken, og de fremmede ønskede at få den at se, men der...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu...
Fru Ingeborg var en dag ude at kjøre. Så siger huu til kusken, hvordan han troede, hendes mand havde det. Ja, han havde det nok både varmt og godt. Hun spørger atter kusken, om han vidste, hvor han var. Nej, det vidste han ikke, men det var blot for spøg, han havde sagt det. Ja, nu skulde han sige, hvor hendes mand var, ellers skulde han af med livet. Så...
Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Da Funder kirke skulde bygges, samledes alle sognets beboere for at bestemme, hvor den skulde ligge, og de besluttede da at lægge den et lille stykke vesten for Funder by. Efter at der var kjørt en mængde store sten på byggepladsen, og stenhuggerne havde hugget dem til, og i nogle indhugget nogle mærkelige figurer, begyndte murmesteren opførelsen af...
I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræmmer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
