En frue på Essenbækgård gik igjen. Så kommer hun til røgteren, der var ved at røgte ind, og siger til ham, at der skulde stå sådan et stort slag på gården i aften; men havde det ikke været ham, den sortmusset hund, der kom over Sønderbro, så skulde hun nok have tumlet dem. Der kom nemlig seks præster den aften og skulde mane hende, og de havde alle seks...
A fik min sygdom sådan, at a forst kuude sove bestandig, siden aldrig; først var a så grådig, at a kunde æde alting, siden kunde a gå i 14 dage uden at spise. A gik ligefrem og tæredes hen og var så ussel. Så rejste min fader med mig til den kloge kone. Der skulde graves knolde på kirkegården, og a skulde igjennem dem, ligesom avar kommen til verden. Så...
Da pesten rasede i Ust troede de, at der skulde gå en hævn over sognet, og så søgte de råd derfor. Der blev svaret, at sygommen kunde ikke stilles, uden der blev et barn begravet levende. Så skulde der have været kastet lod om, hvem der skulde levere barnet. Men så underkjøbte de et fattigt barn til det. Det blev sat ned i graven med en meldmad i hånden,...
En præst havde for skik hver aften at gå i kirken og holde messe, men det var konen meget imod, hvorfor hun fik deres karl overtalt til at afskrække præsten fra at gå der op. "Er du et menneske, så tal, er du en djævel, så fly!" Karlen blev herved så bange, at han løb sin vej, men præstekonen listede ham dog til at prøve det endnu en gang. Næste aften,...
Der var en præst i Åstrup, der hed Mester Lavst. og han var meget klog. En dag han kjørte til sogne, kom han forbi en mand, der var ved at sætte et stendige op. Præsten siger så: »Skal dette være et stærkt dige?« »Ja,« svarede manden, »det er dommedagsværk.« Dertil bemærkede præsten: »Ja, så må dommedag ikke være langt henne,« og dermed kjørte han. Da...
Det var polske ryttere der lå i Elling, og de opførte dem her som alle andre steder. Der var legestue i Jens Enevoldsens gård, og de unge karle i byen var til stede, skjøndt de nok tænkte, at de ikke kunde være der for Polakkerne. Hen på aftenen blev der spektakel, og en stærk mand, der ejede nuværende Morten Peter Olsens gård, og som hele tiden havde...
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
Brøndum, Kollerup. Fædriften og torvegrøften anlangendes, da er det en stor ynk at se på den store skade, sandflugten haver gjort nu i dette år besynderlig, at der er en ganske ringe del i klitten enten til menneskers eller kreaturers nytte overblevet, så det synes, at dersom Gud ikke af nåde stiller sandflugten, som kommer både af vesten og norden, den...
Kjærgård i Ulfborg har vist før været en større gård, hvortil der en gang har hørt en vandmølle. For ikke ret længe siden har der været spor af denne. Men da må vandkraften have været stærkere, end den nu er. På en bjælke i kirken står der udhugget, at år 15 . . er jordet A . . . Vognsen fra Kjærgård, hvilket da også tyder på, at det var en større gård,...
Vind det er sådant et ussel fattigt sogn, og de kunde ikke evne selv at bygge dem en kirke. Så blev præsten kjendt med en mand, der boede oppe i en høj, og gjorde den akkord med ham, at han skulde bygge kirken, og hvis han så kunde gjætte hans navn, inden den blev færdig, skulde trolden bygge den gratis, ellers skulde præsten betale kirken. Trolden havde...
Der har forhen været et pulpitur i den vestlige ende af Onsbjerg kirke. Men den, der havde stillet det op, havde vist nok vendt det fejl, da den side, der vendte bag ud, var forsynet med udskåret arbejde, hvorimod den, der vendte ud til kirkeskibet, ikke var det. Der fortælles, at kong Kristian IV en gang var i besøg på øen og boede på Bisgård hos...
En aften, da jeg gik til mit hjem i Gudam, så jeg en snedkers hus brænde i lys lue. Så løb jeg, alt hvad jeg kunde, for at nå derhen, men da jeg kom til huset, var der ikke det mindste usædvanligt at se. Så gik jeg ind og fortalte manden, hvad jeg havde set. Vi talte om, at det måske var et varsel. Det var det dog ikke. Aogle fjæl til en ligkiste blev...
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
Min moder i Vilstrup lå en nat ved siden af manden i sin seng. Så bliver hun vågen og ser op, og da ser hun henne ved en kommode ved vinduet nabokonen stå og græde og torre sine ojue, stottet til kommoden. Så kalder hun ad manden cg siger: «Du har jo ikke lukket doren, der kan du se.» Nej, det passede ikke, og han kunde ingenting se. Så springer hun op...
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
ITårupkjcer, Vejlby, var en snogbo, og snogene blev så movsne, at hjorderne ej en gang kunde gå ved kreaturerne for dem. Så kom der én, som var så klog, og han skulde sætte dem væk. Der blev kjort tre favne træ ud på en banke i kjæret og gjort ild på det. Så stilte han et stort jærnbånd an inde i ilden, og der skulde de gå på og brænde. Nu blev snogene...
Om sandflugtens fremkomst fortælles følgende: En gang kom der en dødmand (således kaldes alle lig, der kommer ved havet), og han blev ført op og begravet på Nissum kirkegård. Aldrig så snart var liget begravet, for det begyndte at blæse med sandet fra stranden ind i landet. Der gik tre dage, og det blev jo længere jo værre. Folk kom nu i tanker om, at...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
Ellefolkeue eller de grønue drenge var så skarnagtige. De tog alle slags ting og førte med sig, også mennesker. En jordemoder ude ved Egelykke havde en datter, som snart skulde giftes. Men hun kom til at se så bleg og dårlig ud. Så vågede de ved hende og så da, at der kom to grønue drenge ind ad vinduet og tog pigeu med sig, idet hun lå og sov. Hun...
