Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Der boede en Kone i Vonsild, de kaldte Fynbo-Mutter, og hun havde den Bestilling at gjøre rent i Kirken. Folk sagde, at Cyprianus lå der oppe, og så havde hun også fået det at vide. Hun fik også spurgt ud om, hvor den lå, og tog den med sig hjem og fik begyndt at løj se i den, men efterhånden, som hun løjste, blev Væggen fuld af Fluer, og der blev helt...
På Fovsleigård ved Kolding skulde Herremanden have sig en ny Lade bygget. Så tingede han jo med en Tømrer om det, og Aftalen blev, at hvis han først kunde hugge alle de Nagler, der skulde bruges til Tømmeret, så der ikke kom til at mangle nogen, og heller ingen blev til overs, så skulde han have den Betaling, de var akkorderet om, men ellers ikke....
En Kapellan fra Hjarup havde været i Kolding og vilde nu hjem til Hjarup. Kusken og han var ene på Vognen. Da de kom til den store Hylke Banke ovre ved Seest, da sprang Hestene over til den ene Side af Vejen, og Kusken var ræd, de skulde vælte i Grøften; men nu blev de stående helt rolig, og da de havde stået et Par Minuter, så gik de igjen. Kapellanen...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
En af vore Nabokoner, Maren Berger, hun hørte en Nat, de sang Salmer i hendes Hus, og hun kunde også høre, hvad Salme det var, Så troede hun, at det var i den anden Lejlighed i Huset, for der boede to Familier i det, og hun spurgte ad om Monningen, hvad de sang Salmer for der inde midt om Natten. Ja, de havde jo ikke sunget, svarte de. Men hun blev ved...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
