Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
Der er sunken en Færge i det dybe Vand ved æ Borg norden for Rosvang, og den står der endnu. Manden på Rostrup, Skjønning, lod den lave, for han vilde sejle Hvidler fra Klostergård Lergrav over Søen til at gjøde hans Mark med her sønden Søen. Bønderne skulde få det på Færgen, 16 Læs ad Gangen, og de skulde atter hente det fra Færgen og kjøre det på...
Nu er Søen jo udtørret, men den har været tør en Gang før. Da nu Vandet kom af, fandtes på den ene Side af æ Borg og norden for Rosvang en pikket Stenbro. Nogle siger, at æ Borg har været en Fæstning med Grave om. Uden for Voldene var der i den østre Side af dem en Stentrappe, som førte op på dem. Sjørring S., Hundborg H. Anders Bang, Jannerup.
De kom med syge Børn og bad en Bøn for dem i Kirken og ofrede så i Blokken. En kom med et Barn, der var blind, og han lovede at give en Stud, hvis det kunde blive seende. Da de kom i Nærheden, sagde Barnet: »A kan se Englen på Kirken.« »Kan du se, så vil vi vende om.« Så ofrede han jo ikke Studen, men Barnet blev atter blind. Anders Bang, Jannerup....
En Pige fra Vesten-Vandet havde taget Livet af et Barn. Hun blev benådet, og siden den Tid gav hendes Moder hvert År en Gave til Jannerup Kirke. Der blev en Gang ofret to Stude til Kirken. Tidlig om Foråret gik Kreaturerne på Isen over Søen og ind i Klitterne og fik så Føden der. Så faldt to Stude gjennem Isen og lå der og baskede. Da Folkene så det,...
Der er nogle små Høje på Rostrup Mark, der kaldes Ivers Høje. En Mand, der boede tæt ved, tog nogle Sten af én af dem og pikkede med i deres Gang og udenfor deres Uderdør. Så blev Konen sindssyg og måtte ned til den kloge Kone i Vindblæs. Hun rådede dem til at dække Højen til igjen, og da de gjorde det, kom Konen sig og er en rask gammel Kone endnu. Der...
Sydøst for Jannerup Kirke ligger Smeddihøj. Et Par Drenge lå på Højen og hørte det banke i den. Så løb de hver ud til sin Side. De samme to Drenge så en Middagsstund én komme ridende ud fra Højen på en bitte hvid Hest og ned til Bundkjær et Par Agerlænger vesten for og vandede den der. Derefter red han tilbage til Højen igjen. Imens de så det, var der...
Der har været en hellig kilde vesten for skolen i Jannerup. En mand havde en blind datter. Han lovede en stud til kirken, når hun måtte få sit syn. Så trækker han af med studen, og pigen følger med. Lige med et siger hun: "Fader! kan du se engelen på Jannerup kirke? "Hvad!" siger han, "kan du se den, min pige?" Ja, hun kunde. "Ja, så vender vi om." De...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Blodpengene for drabet på Niels Bugge og hans ledsagere var oprindelig kun tre mark, men da det gav anledning til at kalde beboerne af den gade i Middelfart, som betalte pengene, for tremarksmænd, indgav de ansøgning om at måtte betale 1 skilling mere, og det blev bevilget. H. A. B.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
