For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
Tag en levendes bi, pakke den vel omkring med smør og giv en ti spe ind levendes, så kaster hun sine hvalpe. H. P. Nestved.
Rad for unge træer, som star i haver, hvis rod orme fordærve. Tag en halv flogen ræv, der huden er afflaen, og grav ned i haven, hvilken hjælper probatum. 11. I'. Nestved.
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
At fordrive orm af ha!. Tag en Bønéag morgen tidlig, før solen Står up. en le og hvæs den over kålen to eller tre steder blandt kålen og sla sa over kålen med samme le, det vil gavne og fordriver ormene.
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
Hovfolkene mødte om morgenen på Bidstrup, så snart de kunde se, ved klokken 3 eller den tid, og begyndte at slå i engen nedenfor. Der boede en etatsrådinde på gården, og hun kunde ikke få hendes morgensøvn for deres strygen. Så sagde hun. at de klingrepinde skulde tages fra dem. Det blev også gjort, men nu varede det ikke længe med deres slåen, og da hun...
