En Mand fra Hunderup kom en Aften ridende fra Bramming og vilde hjem. Da han var kommen lidt ned ad Hunderup-Vejen og altså forbi det Sted, hvor den stikker fra Ribe-Landevejen, så' han et Ligfølge, der kom ad denne sidste Vej og stilede op efter Bramming til. Han kunde kjende Heste og Vogne og så', at de var fra Gredsied, så det var mærkeligt nok at se....
Undervætterne, som vi her kalder dem, var små Folk, en Alen eller fem Kvarter høje, Mændene med et stort Skjæg og en rød Hue på Hovedet. Undertiden kan vi finde Undervætlys, og vi troede som Børn, at Undervætterne brugte dem ved deres Festligheder, Bryllupper og Barsler. Vogsne Folk troede endnu det samme omkring ved 1870. Som Barn har jeg ved Lag 1863...
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
Farreskrædderen, der boede i Illerup bakker, vilde en gang med konen i besogelse hos Per Jakobsen, Da de kommer hjem, ham og konen de havde ingen børn da turde de ikke gå ind, for der sad et stykke brød i dørklinken. Så blev konen stående ved døren, og skrædderen løb tilbage til Per Jakobsen så stærkt, som ban kunde, og fortæller ham det. »Så skal du...
For at bevare køerue fra at blive forheksede, skal det være godt af det første mål mælk efter kælvningen at tage tre skefulde prås og kaste på ilden. Eller: den første gang etter kælvningen at lade koeu drikke af en spand, hvori der er lagt en hvæssesteu eller foldekniv. Eller: den første gang efter kælvningen koen skal ud til vand at lade den gå ud...
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
En gård her i egnen blev flyttet ud for nogle år sideu. Da de brækkede stuehuset ned, fandt de et kokhoved, godt indpakket i papir, stukket ind ved en lægte under taget fra loftet af. De gamle folk, som havde boet i den gård, var en del overtroiske, men der vide3 ikke, i hvad hensigt det sad der. Manden, der har fortalt mig det og selv var med til at...
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
Den synål, en har syet på ligtøj eller det er syet sammen med, kan man stikke under sædet på en stol, og så må den, der sidder derpå, falde i søvn og kan ikke vågne, inden nålen bliver tagen Uu. Lars Nielsen.
De kan også dølge en tyr, at den kan ikke stikke. En mand fra Øse, der hed Hans Hvas, han kunde gjore det. Sådan kunde han også stille heste. Eu mand kom kjørende, og hans heste løb, og vognen væltede, og han slæbte bag efter. Hans Hvas stillede dem, så de stod øjeblikkelig, men de stod og rystede som et løv. En kan også stille dem lidt efter lidt, men...
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
Der gik en gjenganger tæt ved Vormstrup skjel, og de troede, han havde gået der fra udbytningen af, for det han havde for megen jord. Der var mange mennesker, der hørte ham råbe, og når vejfarende kom ad den gamle landevej, der gik ad Vedhoved og til Hagebro, kunde de også høre ham. Min fader vilde ikke tro det, men en aften hørte han det med hans egne...
At stikke en blot kårde i loftet fordriver spøgeri j. s. .) Dén tjeneste, som skipperen havde vist Spejl pi Romsø, bestod deri, at han en aften, da han havde høit Spejl klage sig, at han frøs, havde kastet et stykke gammelt sejldug i land til ham, og dette gjorde, at Spejl blev ham særdeles bevågen.
Mod tandpine. Med en splint af en kyld, d«r står på et afsides sted, stikkes den syge tand til blods og sættes igjen ind under barken. R Jensen.
For tandpine. Man stikker dem med en spids pind, til de bløder, skjærer så et rids i et træ, stikker den under barken og binder den fast. Den syge må ikke siden komme over det træ, for skeer det, så får den tandpine igjen uden al ende og bliver aldrig fri. Påbøl.
Et barn kan også svinde hen af andre årsager, end fordi det er skjogeset. Det er således meget farligt, ommoderen, medens kun går med barnet, kommer over en grønning, hvor en torv er bleven afskåren, som er visnet på stedet. Dette har nemlig til følge, at barnet visner, når det er blevet så gammelt, som moderen var, da hun gik derover. Der gives dog...
Tæt ved Hornum skov på Yding mark lå folkene fra Mikkel Peters gård og spiste meldmad i engen. Der finder en af dem et ben, som stikker op, dot var så hvidt, så hvidt, og han kyler det ben til en anden, og den kyler det videre, for de skulde alle sammen have det at se. Som de nu kyler det til den sidste, og han får det, da springer blodet ud af alle hans...
Ved Sælvig skal en mand ved navn Peder Læsø være bleven brændt, og der skal i lange tider have gået en fortælling om Peder Læsøs pæl her på Samsø, og gamle folk kan huske den forkullede pæl stikke op af jorden nede ved stranden. Hans forbrydelse bestod i, at han havde brugt omgang mod naturen med en hoppe. Efter L. J. Jensen ved A. Pedersen.
