Når Drengene stiller en Mølle op på Toftensbjærg ved Følleslev, da ligger den altid næste Morgen på Jorden, om aldrig den er stukken så dybt ned. Th. Leth.
A tjente på en gård i Vester-Hjermitslev, de kaldte Tvrri-Bærtels. Der kom en gås oven ned af skorstenen, og den blev da brændt op Så blev Bærtel gal, det var ikke så sært, og han lod gå bud om til hvem der havde gjæs, at de kunde kjendes ved denher stegte gås. Kristen Knudsen kom så og kjendtes ved den. Bertel truede ham med, at han skulde været stævnet...
Når en ko går ud for at vandes første gang, efter at den har fået kalv, stikkes der eu kniv oven i dørhammeren, eller der lægges to halmstrå i kors udeu for døren. Så kan ingen forhekse mælken. Fyn. Jyll. K. P. Dalin.
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme...
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
I Højelse levede en gang en præst, som efter folks sigende kunde være på to steder på én gang. Så en dag rejste præsten til Kjøbenhavn og skulde blive borte i længere tid. Da var der én af hans tjenestepiger, som havde fået lyst til en eller anden frugt i haven, og hun gik der ned og skulde lige til at plukke frugten. Så kom præsten i det samme...
Vorter kunde forsvinde ved at stikke en nål op i én af dem, så der kom blodpåspidseu. Med samme nål stak man nu kuller i en kjæp, én for hver vorte, og kastede kjæppen. Vorterne gik da bort, når én fandt kjæppen, men så fik finderen dem. P. V. Jensen, Stige.
I pestens tid var alle folk døde ud ber så nær som to gamle kjællinger, de overlevede den. Så stak den ene bendes hoved ud af døren og sagde: »Nu er det minehvei krumme.« Da er der éu til, der stikker sit hoved ud og siger: »Nej, vi får at bytte, a vil også have noget af det.« Mads Christensen Bundgård, Søndbjærg.
Der grasserede en tyvebande her i Alborg-egnen, og den blev greben, og de blev kagpiskede på Gammeltorv. En af dem hed Pernille. De brød ind i en gård mellem Klarup og StoreVorde og bandt både mand og kone og tjenestefolk, men fik ingen penge, for konen havde hørt tale om dem og havde så stukket en tegnebog med deres penge op ved et spærretræ. Niels...
Torup har eu gang været præstegård. Men endnu forend don blev præstegård, boede her to nouner. Så var der to junkere i eu gård [Fredbjærg f der kaldtes Fredbjærg-Hovgård. De junkere friede til nonnerne, og så skulde de mødes med dem i Fredbjærg kirke en juleaften. Nok er det, de stikker der junkerne ihjel, og så blev kirken brækket ned for deu ngjernings...
Da der var stukket ild på kirken, råt de efter sigende et spyd ind ad æ glarvinduer og tog jomfruen ud med, for de vilde ikke have hende brændt. Hun rejste så til Hvidbjærg, da hun havde født barnet i Kvindedal, og sønnen blev opfødt der. Kristen Harbo, Søndbjærg.
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
En mand gik fra Hegnet op til Tondering, og da han kommer lidt vesten for gården, bliver han rendt i vasegroben og kom ud over marken og var helt forvildet. Lige bestemt på det samme sted blev i fjor en mand stukken ihjel af en tyr. Jebjærg hojskole.
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
For nogle år siden var der en gindingbo i et havedige her i byen, og den ødelagde de ved at hælde en gryde koghedt vand ned over dem. Ni hvevser og en ginding (o: gedehams) kan stikke en hest ihjel. Lars Nielsen, Vinkel.
I Bjemstok skal der for en snes år tilbage have været mange ellefolk. De var meget ondskabsfulde. Når folk tidlig eller silde kom igjennem skoven, blev de al tid forfulgte af eliefolkene, der vilde stikke dem med deres skarpe pigkjæppe. Folk kunde som oftest rende fra dem, for ellefolkene var gjærne gamle folk. K. P. Dalin.
Der er en høj ved Mariager, der kaldes Hohøj, den havde en gang en karl gået op og lagt sig på, og så var han falden i søvn. Han vågnede da igjen, men lige i det han vågnede, hørte han en stemme nede under sig i højen, der sagde : "Vandet er varmt, og kniven er sleben, og grisen skal stikkes, som på Hohøj ligger." Det kan nok være, karlen skyndte sig at...
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. Men véd I ikke det! det er et hunmenneske. En anden gang spurgte han: Hvad er en kind? Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: Hvad, véd du ikke, hvad en kind er! Hun stikker i at græde. Det er et stykke...
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Det er kun 31 år siden det sidste dobbelgilde holdtes her i sognet. Når en mand havde mistet et kreatur, samledes venner og slægtninge hos ham og skillingede sammen for at give ham en skadeserstatning. Skårgilde holdtes efter hosten, og der beværtedes med risengrød, hvori var stukket et aks af hver kornart, man havde indhostet. J. Jensen, Refshale.
