For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Den gl. Kirsten i Frankerup, Udby sogn, satte tandpine bort ved at stikke tanden med et nyslået hesteskosøm og bag efter banke det i tøjrepælen til en hest. Jg. Hansen.
Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
En Mand blev en Gang levende brændt ved en Pæl nede ved Sælvig til Straf, fordi han havde haft unaturlig Omgang med et Øg. Gamle Folk kan endnu (1885) huske at have set et Stykke af den forkullede Pæl stikke op af Jorden nede ved Stranden. Onsbjærg S., Samsø H. Mikkel Sørensen.
Råd for den galne syge, som hestene nu får. Tegn, hvorpå man kan kjende, om han haver samme sygdom, og om han lammer, så skal man drage et hår af hans man, er det krøllet udi enden, så får han det, så skal man tage krist-wurzel og stikke ham på boven på begge sider, som boe-skjægget hænger neder.
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
Buch i Randrup er manet ned i Hummelkjær. En stor bred sten i brigsdøren i kirken er lagt over ham. Da præsten skulde mane ham, sagde han, at han skulde nok give sig til kjende, når han selv kom. Der kom en, som lignede præsten så nøjagtig. Der blev en pæl stukken ned, og den stod i flere år, men er nu rykket op. Lars Nielsen, Vinkel.
For mareridt stikkes der en kniv i sengestokken om aftenen. Hvis maren da har været der om natten, kan man se, at der er blod på kniven. Lærer Søe, Gudum.
Gindinger er sådan nogle gruelig giftige fluer. Ni hvevser og så en ginding kan stikke en hest ihjel. De er godt en halvanden tomme lange. Mollerup.
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
En pige tjente i en præstegård, hvor de sad og snakkede om, at de ikke var rædde, og de turde gå op på kirkegården om natten. Pigen vilde også tage sig det på og skulde have en mark for at gå derop ved midnat og stikke hendes hørhoved ned i enden af en grav til forsikring om, at hun havde været der. I det hun nu har gjort det, og vil vende sig, tager en...
Ligeledes må et barns første strømper ej være ny. ti da vil det og blive slem til at slide dem. H. Br.
Klipper man negle om søndagen, får man kjærestesorg. Letbæk mølle.
Når vi har kjøbt os en lille gris, som vi vil have til slagtning, og sætter den ind i stien, skjærer vi spidsen af det Imjre ore og stikker denne ned ved en gjord på saltbaljen.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
Skårgilde holdtes om efteråret, når høsten var tilendebragt. Når risengrøden kom på bordet, var der ned i grødfadet stukket et rugaks, et bygaks og et bavreaks og i det bele et aks af hver kornsort, man havde indhøstet. J. Jensen, Uefsk.
En anden fortæller, at da Brøndum stak ham, sagde præsten højt henvendt til menigheden: Kan I nu se, han stikker mig. Men Brondum svarede: Det er ikke sandt, han lyver! Brondum sagde også, at det var det rene pølevand, præsten gav dem, når de var til alters. Pastor Tørslev stod en dag på prækestolen og så ud ad vinduet, slog hænderne ud og sagde:...
