Den, der har et blødt hår, har et blødt sind, og den der har et stridt hår, har et stridt sind. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Man må aldrig spise, mens man syer på et stykke kroplinned, for så vil den, der kommer til at gå med dette stykke (så længe han har det på), have en fornemmelse, som om han var besat af utøj. Chr. Weiss.
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
Man har brugt at stikke en syl i øjet på hesten, der skulde skydes. Karen Marie Rasmussen.
Povls nojj gor hø/est i sko; mon stikker dyyvest i dø;'. Hans Aoder sen, Sinding.
Når man juleaften stikker små pilekviste ned i jorden og trækker dem up påfølgende Vor Frue dag og sætter Frugttræer i stedet, vil disse altid give rigelig frugt. Chikago.
Når én var Frimurer og døde pludselig, så troede man, at han var bleven stukken ihjel af de andre: De stak blot ind i et Kort, der var i Logen, så var han død. Rasmus Jørgensen, Flintinge. Thoreby S., Musse H.
Svenskerne brændte den gamle Bro af, der førte over Åen ved Bredebro fra Medolden til Forballum. Ved lav Vandstand kan man endnu se de afbrændte Pæle stikke op af Grunden.
Fyrkat Mølle er en Gang brændt, og den skal have sit Navn af, at en Kat, der var kommen for nær til Ilden, skal have stukket Fyr i Møllen. Ane Katrine Nielsdatter, Sønder-Onsild. N. Onsild S., Onsild H.
En Aften a kom gående med min Kone fra Breum, og vi så kommer til æ Luend, der er på venstre Hånd, når vi går her ned til vort Hjem, da så' vi begge et Tog komme kjørende midt over Mogenstrup Mark nede fra Astrup af og hen ad Eskjær til. Det var mørkt i Vejret den Aften, men vi kunde jo let se det. Toget er ikke kommet endnu, men de siger, at Linjen er...
En gammel Sønderjyde havde en hest, som gik på græs i skoven, og den var bleven stukken, så den var meget bævet under bugeu. Så tog han en skruptusse, klov deu lige skjel midtad med en okse og bandt snitfladen på det syge sted. Anden dagen var hesten kommen sig. 170102. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01702
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Den gl. Kirsten i Frankerup, Udby sogn, satte tandpine bort ved at stikke tanden med et nyslået hesteskosøm og bag efter banke det i tøjrepælen til en hest. Jg. Hansen.
Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
En Mand blev en Gang levende brændt ved en Pæl nede ved Sælvig til Straf, fordi han havde haft unaturlig Omgang med et Øg. Gamle Folk kan endnu (1885) huske at have set et Stykke af den forkullede Pæl stikke op af Jorden nede ved Stranden. Onsbjærg S., Samsø H. Mikkel Sørensen.
Råd for den galne syge, som hestene nu får. Tegn, hvorpå man kan kjende, om han haver samme sygdom, og om han lammer, så skal man drage et hår af hans man, er det krøllet udi enden, så får han det, så skal man tage krist-wurzel og stikke ham på boven på begge sider, som boe-skjægget hænger neder.
