419 datasets found
Danish Keywords: stikke
Svenskerne brændte den gamle Bro af, der førte over Åen ved Bredebro fra Medolden til Forballum. Ved lav Vandstand kan man endnu se de afbrændte Pæle stikke op af Grunden.
da.etk.DSnr_04_0_00170
Fyrkat Mølle er en Gang brændt, og den skal have sit Navn af, at en Kat, der var kommen for nær til Ilden, skal have stukket Fyr i Møllen. Ane Katrine Nielsdatter, Sønder-Onsild. N. Onsild S., Onsild H.
da.etk.DSnr_03_0_01030
En Aften a kom gående med min Kone fra Breum, og vi så kommer til æ Luend, der er på venstre Hånd, når vi går her ned til vort Hjem, da så' vi begge et Tog komme kjørende midt over Mogenstrup Mark nede fra Astrup af og hen ad Eskjær til. Det var mørkt i Vejret den Aften, men vi kunde jo let se det. Toget er ikke kommet endnu, men de siger, at Linjen er...
da.etk.DSnr_02_J_00301
En gammel Sønderjyde havde en hest, som gik på græs i skoven, og den var bleven stukken, så den var meget bævet under bugeu. Så tog han en skruptusse, klov deu lige skjel midtad med en okse og bandt snitfladen på det syge sted. Anden dagen var hesten kommen sig. 1701—02. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01702
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet — æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.DS_06_0_01038
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
da.etk.DS_04_0_02279
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
da.etk.DS_04_0_02059
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
da.etk.DS_04_0_02058
Den gl. Kirsten i Frankerup, Udby sogn, satte tandpine bort ved at stikke tanden med et nyslået hesteskosøm og bag efter banke det i tøjrepælen til en hest. Jg. Hansen.
da.etk.DS_04_0_02016
Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
da.etk.JAH_06_0_00225
En Mand blev en Gang levende brændt ved en Pæl nede ved Sælvig til Straf, fordi han havde haft unaturlig Omgang med et Øg. Gamle Folk kan endnu (1885) huske at have set et Stykke af den forkullede Pæl stikke op af Jorden nede ved Stranden. Onsbjærg S., Samsø H. Mikkel Sørensen.
da.etk.DSnr_04_0_00809
Råd for den galne syge, som hestene nu får. Tegn, hvorpå man kan kjende, om han haver samme sygdom, og om han lammer, så skal man drage et hår af hans man, er det krøllet udi enden, så får han det, så skal man tage krist-wurzel og stikke ham på boven på begge sider, som boe-skjægget hænger neder.
da.etk.DS_07_0_01709
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01872
Buch i Randrup er manet ned i Hummelkjær. En stor bred sten i brigsdøren i kirken er lagt over ham. Da præsten skulde mane ham, sagde han, at han skulde nok give sig til kjende, når han selv kom. Der kom en, som lignede præsten så nøjagtig. Der blev en pæl stukken ned, og den stod i flere år, men er nu rykket op. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_04_0_00520
For mareridt stikkes der en kniv i sengestokken om aftenen. Hvis maren da har været der om natten, kan man se, at der er blod på kniven. Lærer Søe, Gudum.
Gindinger er sådan nogle gruelig giftige fluer. Ni hvevser og så en ginding kan stikke en hest ihjel. De er godt en halvanden tomme lange. Mollerup.
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
da.etk.DS_02_E_00155
En pige tjente i en præstegård, hvor de sad og snakkede om, at de ikke var rædde, og de turde gå op på kirkegården om natten. Pigen vilde også tage sig det på og skulde have en mark for at gå derop ved midnat og stikke hendes hørhoved ned i enden af en grav til forsikring om, at hun havde været der. I det hun nu har gjort det, og vil vende sig, tager en...