31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: stikke Place of Narration: Åby ved Åbybro
Et barn kan også svinde hen af andre årsager, end fordi det er skjogeset. Det er således meget farligt, ommoderen, medens kun går med barnet, kommer over en grønning, hvor en torv er bleven afskåren, som er visnet på stedet. Dette har nemlig til følge, at barnet visner, når det er blevet så gammelt, som moderen var, da hun gik derover. Der gives dog...
da.etk.DS_04_0_01810
Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
da.etk.DS_03_0_00261
På en gård i Mårbæk i Bedsted sogn var der mange vætter. Underbostojet kom tit og lånte et og andet i huset. En gang kom der en lille mand og lånte en saks af pigen. Dagen efter var der bryllup, og hun fik lov til at se den herlighed. "Men så snart du lér, får du ikke mere at se." Næste dag vk pigen også vætterne komme og gå ned i en høj tæt ved gården....
da.etk.DS_01_0_00290
Nisser stjal foder og bestemte en aften til at slås. Den, der fik magt, skulde være mest. Da Kjålgårds gårdbuk kom hjem, sagde han til manden, at han skulde fidre med halmbånd mellem egerne på et hjul, og når de kom til at slås, skulde han stikke ild i hjulet og trille det ind imellem dem. Så begyndte dysten, og Kjålgårds-manden trillede hjulet. Da blev...
da.etk.DS_02_B_00094
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
da.etk.JAH_03_0_00313
Det var sådan en sær tro, de havde til den Kræn Olesens folk i Mejlby i Farup. Mig og den gamle kone, hvor a tjente, var ved at stikke et lam, og så kom den gamle kone fra Kræn Olesens derhen og ind i gården. Men vi havde nær aldrig fået det lam af med livet. Niels Mortensen, Billum.
da.etk.DS_07_0_00018
Når den som bar et vissent Jern, stikker det ind i en nysslagtet kalvekrop, bliver det førligt. H. V. R.
da.etk.DS_04_0_02036
Ni gindinger kan stikke en hest ihjel. Ørum.
da.etk.DS_02_E_00196
Man siger: En halv snes gindinger kan stikke en hest ihjel. Niels Simonsen, Vejrum.
da.etk.DS_02_E_00195
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
da.etk.DS_06_0_00165
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
da.etk.DS_07_0_00364
Min broder gik en aften her på gaden, og lige med ét så faldt han, men stodte sig ikke. Han var ikke vel rejst sig, for han var nede igjen, og sådan gik det en 5, 6 gange, men han stodte sig aldrig. «Hvad, kan a ikke gå her, så vil a stikke tværs på,» og så gik han over Bondekjcer. Så faldt han ikke, men han blev syg, da han kom hjem. l. N.
da.etk.DS_02_H_00495
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
da.etk.JAT_03_0_01666
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01137
Når en billing falder ud af kakkelovnen, får man t budskab, et godt, hvis der er godt ild i den, et dårligt, hvis ette ikke er tilfældet. Mads Jepsen.
da.etk.JAT_03_0_01020
Man må intet låne ud, hvor der er et barn, som ikke har været i kirke, for så bliver barnet gavmildt. Th. J.
da.etk.JAT_03_0_00832
Så snart et barn er født, skal faderen, når han første gang ser det og tager det i favn, kysse det. ellers kommer han ikke til at holde af det. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00758
Har man ben med lange hår på, giver det god lykke til bier.
da.etk.JAT_03_0_00491
Den, der har et blødt hår, har et blødt sind, og den der har et stridt hår, har et stridt sind. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_03_0_00393
Dod mands tøj rådner snart, n. y. R.
da.etk.JAT_03_0_00291