Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
»A red fra Wåår å te Tuur å fra Tuur å te Uddeleskywts Stien, de er ålld miin.« Uddeleskywt er på Ørby Mark. Jens Madsen Rus, Kolby.
Når man får en lille gris, skal den sættes baglænds i stien.
Kommer der en bi efter én, søger man ind ad fårestien, den folger ikke med længere end til doren. Chr. M., R.
Der går en Jomfru i en sort Silkekjole fra Purhus Kro ad Stien op til Fårup Kirke. Lærer Våben, Fårup. Fårup S., Nørhald H.
da.etk.DSnr_05_0_00759
De gamle fortæller, at der kommer en hovedløs Mand ridende på en hvid Hest fra Tamdrup Kirke og til Grønbjærg. Da Degnen en Aften kom fra Kjørup og vilde til Vinten, så han en hvid Hest, der gik og åd ved Stien. Så vilde han hen og se, om det var sandt, hvad Folk fortalte, og Hesten var der godt nok, men Manden var der ikke. Ane Jensdatter, Vrønding....
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Der gik et liglam her nede ved Tåning kirkegård. Min broder så det om aftenen, når nogen skulde jordes. Han gik tit over kirkegården ad stien og så det og var ikke rigtig glad ved det syn. H. Dødsvarsier.
Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
Mens a var fårehyrde, da så a en bitte vrådrik komme ud fra Bitte-Hestkøj, og en bitte pige på min alder, der også gik og paste får, hun så ham også, og så rendte hun hjem, og a bag efter. Han kom fuslende ind ad kirkestien og havde en rød lue på, der stod lige i land; men ingen ben kunde vi se, han havde. Vi lå på højen flere gange og hørte det ene...
Når padderne om sommeraftnerne kravler på veje og stier, fir vi regn.
Hos en Gårdmand i Vole så man en Aften det var meget sildig tre snehvide Lam komme i Flok med Gårdens Får. Man troede, at det var Lam fra Byen, men da man kom ind i Stien, var de borte. Det samme År døde to Opholdsfolk og en bitte Pige. Svend P. Jensen, Vole.
På Taftebjærg mark nede ved Taftebjærgfjorden og lige vest for stien, der går over maden til Stavns, er et vandsted, kaldet Hullet. Her kunde man om natten træffe to sorte halsende hunde, og det var ikke rigtig naturlige hunde. a. ped.
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
