Den gamle Vej gjennem Martofte gik gjennem Jakob Jakobsens Gård. Så var der en Tofteport i Gården, og Bryggerset vendte ud til den Port. En Lille-Juleaften da var Konen kommen derud, og så hørte hun sådan Tummel i Porten. Hun trådte nu nærmere for at se, og da hørte hun en Stemme, der sagde: »Væk, vaer dig, min Hest slåer dig,« og derefter hørte hun et...
Der ligger et stort Gravkammer imellem Martofte og Snabe. Flere Folk har set det stå på Pæle ved Nattetid og set Lys der inde. En Gang gik de unge Folk fra Martofte til Snabe for at lege Jul, og da de nu kom forbi Højen, hørte de en Stemme, der råbte: »Per Mose, tag mig mine røde Hoser, jeg skal med de Martofte Folk til Snabe at lege Jul.« De løb nu det...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
En karl fra Martqfte havde været til hove at pløje og kjørte hjem ad med redskabet på vognen. Da han så kom imellem Kapellehuset og Martofte by, da kommer der en hare for ved vognen og løber lidt omkring. Han kom i tanker om at ville fange den, og står da af og render efter den. Haren render så ind i en mark ved siden af, øg med ét blev den siddende...
Min bedstemoder fortalte, at der tit kom en pige fra en nabogård om til vor gård for at besøge os, og så skulde bedstemoder følge med hende hjem, når hun gik igjen. Da kom der altid en hare og fulgte med dem ind i gården, og den var så tam, at de kunde klappe den. Men den sidste gang, da hun var kommen ud af porten igjen, kom der et stort rabalder på...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
»A red fra Wåår å te Tuur å fra Tuur å te Uddeleskywts Stien, de er ålld miin.« Uddeleskywt er på Ørby Mark. Jens Madsen Rus, Kolby.
Når man får en lille gris, skal den sættes baglænds i stien.
Kommer der en bi efter én, søger man ind ad fårestien, den folger ikke med længere end til doren. Chr. M., R.
Der går en Jomfru i en sort Silkekjole fra Purhus Kro ad Stien op til Fårup Kirke. Lærer Våben, Fårup. Fårup S., Nørhald H.
da.etk.DSnr_05_0_00759
De gamle fortæller, at der kommer en hovedløs Mand ridende på en hvid Hest fra Tamdrup Kirke og til Grønbjærg. Da Degnen en Aften kom fra Kjørup og vilde til Vinten, så han en hvid Hest, der gik og åd ved Stien. Så vilde han hen og se, om det var sandt, hvad Folk fortalte, og Hesten var der godt nok, men Manden var der ikke. Ane Jensdatter, Vrønding....
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Der gik et liglam her nede ved Tåning kirkegård. Min broder så det om aftenen, når nogen skulde jordes. Han gik tit over kirkegården ad stien og så det og var ikke rigtig glad ved det syn. H. Dødsvarsier.
Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
Mens a var fårehyrde, da så a en bitte vrådrik komme ud fra Bitte-Hestkøj, og en bitte pige på min alder, der også gik og paste får, hun så ham også, og så rendte hun hjem, og a bag efter. Han kom fuslende ind ad kirkestien og havde en rød lue på, der stod lige i land; men ingen ben kunde vi se, han havde. Vi lå på højen flere gange og hørte det ene...
Når padderne om sommeraftnerne kravler på veje og stier, fir vi regn.
Hos en Gårdmand i Vole så man en Aften det var meget sildig tre snehvide Lam komme i Flok med Gårdens Får. Man troede, at det var Lam fra Byen, men da man kom ind i Stien, var de borte. Det samme År døde to Opholdsfolk og en bitte Pige. Svend P. Jensen, Vole.
På Taftebjærg mark nede ved Taftebjærgfjorden og lige vest for stien, der går over maden til Stavns, er et vandsted, kaldet Hullet. Her kunde man om natten træffe to sorte halsende hunde, og det var ikke rigtig naturlige hunde. a. ped.
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
