254 datasets found
Danish Keywords: stemme Place of Narration: Vejstrup ved Svendborg
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. — 1871. Rasmus Hansen,...
da.etk.JAT_03_0_01835
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
da.etk.DSnr_06_0_00109
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
da.etk.DSnr_05_0_00172
Til Gudme Sogn hører en By, som hedder Gjaldbjærg. Nede bag Byen ligger en stor Banke, hvorefter den har fået sit Navn. Ret før Dommedag skal der komme en Engel ned fra Himmelen med et stort Horn i Hånden, stille sig på Banken og blæse i Hornet, så det gjalder over hele Jorden. Så skal alle Guds Børn samles om ham, og nu vil Verden forgå.
da.etk.DSnr_02_G_00246
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
da.etk.DS_05_0_01576
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
En mand, der er født i Ovre og vokset op samme sted i et hus, der lå tæt ud til gaden, har fortalt mig, at han som barn somme tider vågnede om natten ved lyden af en tungt læsset vogn, der kjorte langsomt forbi ude på gaden, med en vægt, der al tid fik huset til at ryste ind under dem. Hans forældre sagde, det var ligvognen fra Albjærg, og at der nu...
da.etk.DS_02_H_00461
En kone i Vejstrup kom en sommerdag for en halv snes år siden uden for porten af deres gård og hørte da kirkeklokken ringe. Det var hverken sondag eller helligdag, og hun grundede derfor over, hvad grunden kunde være. Hun fik så ud, at dem på herregården vist skulde have deres barn dobt, som hun vidste skulde ske på en søgnedag efter fornem skik. Men om...
Nattergalen har tolv stemmer. M. Rosenkj.
da.etk.JAT_01_0_01515
Der må ikke spindes kyndelmisse aften (andre siger Mortens aften), ti en gang en kone gjorde det, raktes en blodig hånd ind i stuen, og en stemme sagde: “Den fik jeg, fordi jeg gjorde som du”. p. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAH_04_0_00420
Alt vandet i Oadbjærg skulde ned gjennem Tøsby, for det skulde skaffe sig selv vej, der blev ikke kastet op for det sådan som nu, og undertiden blev det stemt for højt i tøbrud. Så gik det Gadbjærg vand ind og slukkede vandet på deres skorsten i Tøsby. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
da.etk.JAH_03_0_00031
Præst-Jens tjente hos Præsten i Gjødvad. Så var denne en Gang oppe sønder på for at mane et Spøgelse, og Præst-Jens var med. Han fik en Studepude om Halsen og gik foran. Da hørte de en Stemme sige: »Er du Præst, er du Præst?« Men Præsten, som gik bag efter, svarede: »Er det ikke ham, der er Præst, så er han her.« Derefter blev Spøgelset manet ned. J....
da.etk.DSnr_05_0_00381
Højrup Kirke. De vilde have bygget den længere nede imod Byen Arnum, men så hørte de en Stemme, der sagde: »Højere op, højere op!« og så byggede de den helt oppe på Bakken. Deraf har Kirken fået sit Navn. Anne Marie Prinds, Arnum. Højrup S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_00451
Vi drenge havde meget vor legeplads på kirkegården, og så havde vi hørt, at når vi gik baglænds tre gange rundt om kirken og ind i æ skrøwt og fløjtede ind ad løglhullet til kirken hver gang, og endelig gik ud og lagde os ned mellem to grave, så skulde de dcde komme op og vise sig for os. Jeg har været med til at gjøre det én gang, men der kom ingen, og...
da.etk.DS_07_0_00500
Mine forældre havde to gårde på Harboøre, den ene boede vi i, og den anden var ubeboet. En aften kommer a gående der forbi og ser lyset brænde inde i stuen, og en karl gå omkring bordet. A kjendte manden, og så går a jo ind og vil snakke med ham. Men da var han der ikke. Han kunde endda ikke være kommen ud, for a kom jo ind af uderdoren, som han skulde...
da.etk.DS_02_J_00309
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
da.etk.DS_02_J_00141
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
da.etk.DS_02_D_00046
På Gryderup mark i Boeslunde er en banke, som kaldes Boeshøj, hvor der nok i ældre tid har været underjordiske. En mand vilde en gang tage en sten væk, som lå derpå, men en stemme råbte der nede: "Lad mig beholde mit hjem, så skål du få lykke i dit hjem." Manden lod da stenen ligge. Chr. R.
da.etk.DS_01_0_00558
Der går en Løngang fra et Sted i Ovegårds Skov til Mariagers Kloster. Hullet ind til den er ind imellem Rødderne af et bestemt Træ, en stor Bøg. Drengene fra Ovegårds Mølle har været nede i Løngangen, men har ingen Ende fundet. Ove S., Hindsted H. Kristen Andersen, Vive.
da.etk.DSnr_03_0_00558