I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Der skulde komme håndværkere til Understed kirke, og en karl havde været i Sæby og faet noget redskab med sig, som han skulde sætte ind i våbenhuset. Da han havde sat det, hørte han en stemme, som sagde: «Vil du ikke herind ?» Han svarede: «Nej, der har jeg ikke noget at gjøre.» Så hørte han en latter, der skingrede gjennem hele kirken, men han skyndte...
En gammel mand gik og arbejdede på en skrænt ned imod Limfjorden. Der horte han en stemme, der sagde hojt og tydelig, men han vidste ikke, hvor den kom fra: «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen.* Det råbte det samme lidt efter endnu hojere. Straks efter kom en mand lobende ned ad skrænten. Han talte til ham, men manden standsede ikke og lob lige...
da.etk.DS_02_D_00054
En mand havde været ude at spille til et gilde, men kom sent hjem. Da han kom forbi en banke, hørte han en græde. Han spurgte så: "Hvad fejler du, min lille ?" men fik intet svar. Han gik videre, men med et råbte én med vældig stemme ham ind i oret: "Hvad fejler du, min lille." C. M. L.
En mand fra Stensballe kom til kammerherren på Stensballegærd og bad om lov til at tage et træ i hans skov. hvormed han vilde istandsætte sit hus. Kammerherren sagde bestemt rej, men manden blev ved. Da han atter fik et bestemt afslag, sagde han: Ja, så kommer a til at stjæle det, for a kan ikke undvære det. Dertil svarede kammerherren: Det må han F....
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
I J. F. IV 239 mangler: Han går hen til denher Kalv. Men inden han gik, sagde han til Karlen, te nu vilde der snart komme en til ham og sige, han skulde kjøre, men det måtte han ikke. »Du må ikke kjøre, inden jeg kommer selv.« Så kom der en, der var noget lignende efter Præsten, og han sagde: »Kjør, kjør.«Men Karlen turde ikke, for han tykte ikke, det...
Imens Hr. Hans Wissing var Præst i Højen, havde de en Degn der, som ikke var særlig god til at synge i Kirken, og så var der to Mænd i Byen, som vilde tage Stemmen fra ham, når de var i Kirken, og de var nu begge flinke Kirkegjængere. Den ene kaldte de Krag'-Bertel, men hans Navn var nok egentlig Bertel Krag, og den anden var Ole Smed. Så gik det sådan,...
Jeg gik og vogtede nede på Lars Peters Sted, og da var det, ligesom en Stemme sagde til mig: Skrab med din Fod i Jorden her, Kirsten. Jeg skrabte også og fandt en Guldring, men turde ikke tage den, for jeg blev så forskrækket. Siden fandt en Karl Ringen, han tjente der og gik og pløjede på det Sted, og han fik mange Penge for den. Kirsten Olesen, Ovrø,...
Da Vester-Egesborg Kirke skulde bygges, var det blevet bestemt, at den skulde ligge midt i Byen i et Vænge, som var blevet bestemt dertil. Men da så Bygmesteren havde fået den halvt op, så han til sin Forskrækkelse, at der var noget, der rev det ned om Natten, som de byggede op om Dagen, og det samme var Tilfældet næste Nat. Til sidst tænkte han, at det...
En Lærer Rind fra Skanderborg-Egnen har fortalt mig, at en Dreng der gik i Skole, en Dag skulde sidde efter, og så krøb han hen og sad lige op ad Kakkelovnen. Da hørte han en Stemme sige: »Flyt dig, flyt dig!« Det lød stærkere, og så flyttede han sig. Lige efter at han havde gjort det, faldt Kakkelovnen ned, og hvis han da havde siddet der, vilde han...
I en Gård i Ildved By, min Morbroders Hjem, hørte de Kjøkkendøren blive lukket op, og en Stemme sige: »Anders!« De var ude at se efter i Bryggerset og udenfor Gården, men der var ingen. En Tid efter kom Lærerens Datter ind ad Kjøkkendøren og kaldte på min Morbroder: »Anders!« og fortalte så, at en Mand i Byen havde hængt sig. Fru Schousen, Hassing.
Sorø Sø kræver et Offer hvert År. Enkelte har hørt en Stemme der ude, der råber, at nu er Tiden kommen, men Manden er endnu ikke kommen. Når så én er druknet, så hører de ikke Stemmen mere det År. Særslev Højskole. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark.
En herremands frue på Julskov går igjen i Frue-skoven. Hun siger med en klagende kvindestemme: "Jeg fryser." Han går igjen i Dastrup-skoven og svarer med en grovere stemme: "Gå så ned til Julskov og varm dig." lærerens kone, svostrup.
I Karlskov, en mil fra Middelfart, skal i gamle dage have stået en borg, der hed Tvesgàrd. Nu findes der næsten ikke spor af den, men en gammel mand i Vejlby, på hvis lod den har ligget, fortæller, at han ofte ved nattetid har hørt en rost sige: "Hu, hu, jeg fryser!" og en anden stemme svare: "Gå ctil Tvesgàrd og varm dig!" - "Jeg tør ikke for hunden!" -...
Der var trætte imellem ejerne af Nørlund og Torstedlund om skjellet i ude i skoven. På Nørluud boede fru Ellen, og junker Jørgen på Torstedlund. Efter dores død gik de og råbte der inde hver især. Hans stemme var så hul, og den sagde : »Her er reb og ret skjel,« og hendes var så høj og skingrende og sagde lige sådan : » Her er reb og ret skjel!« Jens...
Ligesom jeg gik på landevejen forbi en gård her i Balle, hørte jeg sang fra et hus, der lå lige ved vejen. Jeg tykte, det kom fra logulvet, og så standsede jeg og stod og lydede et lille korn, men så var det forbi. Jeg kunde nok høre en stemme, men ikke skjelne, hvem det var. Tre måneder efter da dode en kone i den samme gård og kom til at ligge lig i...
Den morgen, min moder døde, hørte min søster, der boede en mils vej derfra, en stemme ved vinduet, som sagde: »Kristine, nu er din moder død!» Så rejste hun sig op i sengen og sagde: «Ak, er hun nu død!» gav sig til at græde, kaldte på sin mand og sagde: «Nu er min moder død.» Så si od han op og gik ud for at lukke op. Men der var jo ingen. Han blev nu...
En mand og en kone havde lovet hinanden, at den, der d
Der var en gang en gammel frøken, der var meget rig og ejer af mange penge, hun byggede da en gård, som hun kaldte Bastenhu. Så bad hun Vorherre, om hun ikke måtte leve, til Bastenhu faldt. Vorherre opfyldte da også hendes bon og lod hende leve, til hnn blev så lille, at hun sad i en æske. Men man kunde dog høre hende sporge med en spæd stemme, om...
