Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
En mand kjorte om aftenen fra Sundby med sin kone, og da de kom forbi den lille Balbunes høj, sagde han til konen, at nu havde han hørt så og så meget om den høj, men aldrig selv set noget, så det måtte vist nok være noget snak. Men ligesom han havde sagt det, rejste højen sig op på fire stager, og det brændte under den. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00737
Den, der havde den højeste stage at sætte blus på Voldborg aften, skulde stå for at dele pintsekjæresterne (gadelammene) ud. R. P. Randlev.
Ved Skippershoved er en Skipper bleven henrettet, og hans Hoved sat på Stage. Nu er der en Kirkegård på det Sted. [Glæsborg S., Djurslands Nørre H.]? Anders Brøsted, Nørager.
da.etk.DSnr_04_0_00822
Mens a var en knægt, sagde de, der brændte et lys på Stcigehøj på præstegårdens eller på Havrballe mark. Der gravedes en kiste op fuld af penge. Ja, der var ingen, der fik det at vide. Det lys brændte af og til på sine tiden og det så ud som en stage, der brændte i sin helhed. Én, der hed Per Iversen, havde mange gamle penge, og han havde vel fået dem...
da.etk.DS_01_0_01163
En gammel kone fortalte om Engelskmændenes indfald 1801. Der var én, der hed Nielsen, han kommanderede dem. og han var så bange, de skulde skyde ham, derfor havde han ladet sig lave en jærntøude, og der stod han inde i den og kommanderede. Men så var der en dansk matros, der klatrede op i toppen af masten og skød ned i tønden. Så ramte han Nielsen i det...
Når kragen råber: Gvulk, gvulk, spår den ondt for én. H. P. Nielsen, Sejling.
Det er en temmelig almindelig tro. at svalens unger er fnattede, og at man kan blive smittet ved at røre dem. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01491
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01486
livskilden kaldes Hejster, og når den sidder på huset og skrikker. vil den fortælle, at der kommer fremmede. Med halen viser den, hvorfra de kommer. Sydsjæll. H. P. Nielsen.
Nogle mener, at gjogen har så hård en bug, at den ikke selv kan ruge uden at knuse a'ggene, og derfor må den have andre fugle til det. II. P. Nielsen, Sejliug.
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Mår hegsene kom farende over kornet st. Hans nat, blev det svedet af. Derfor satte man en grøn kvist i hvert stykke korn. H. P. Nielsen, Sejling.
Når drengene gik om og sang for æg, sang de ofte forst følgende remse: Heja, koleja, her står vi for jer døre, I har vel sagtens hørt skjærtorsdagsdrengene føre. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på snur, stat op og giv os et par æg i vor kurv. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på long, stat op og giv os et par skilling i vor pung. Heja koleja!...
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
I Mern, Sjælland, havde de en havrebod. Der blev gravet 6 søtter ned i jorden, og et par alen oven for jorden blev der pi dem lagt ladestænger, som kaldtes stængetræer. Der satte de havren oppe ovenpå det lad, og for at musene ikke skulde kravle derop brugte de at vikle hårtøjr (hårreb) om støtterm. I samme hjørne af gården, som havreboden stod, var de...
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
