I byen Andholm, som ligger en fjerdingvej vest for Lerskov i Øster-Løgum sogn, skal der i gamle dage have stået et befæstet slot, Andholm slot, hvorfra der skal have gået en stenbro til Lerskov. Enkelte steder på vor mark, et spadestik under jorden, træffer man endnu på en mængde sten. s. c.
De holdt ting for Øster-Han herred i Skræm sogn sønden for landevejen ved Tinggården. lars jensen lunde, lerup.
da.etk.DS_03_0_01665
Burholt er en stor gård i Øster-Bronderslev. På marken findes Eskilds høj, og man mener, at her er begravet en kjæmpe ved navn Eskild. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_00058
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Ved Klim snapsting var der 2 karle, der handlede med træsager, det var to brødre fra Øster-Svendstrup. Noget træsager kom også fra Oland. Jens Kr. Larsen, Kollerup.
På en mands mark i Øster-Lindet var noget, der kaldtes æ Præsttoft. Det var i der vestre ende af marken. Der har folk i min barndom været bange for at gå, for der gik en præst uden hoved. Han gik naturligvis igjen. kjøbenhoved.
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
Kristen Pedersen er født i Øster-Sigtenborg i Ugilt sogn den 20. november 1814. Faderen var fra Fielsted i Sindal sogn, og moderen fra Flade ved Frederikshavn. Denne sidste sang mest viser, men Kristen kan ikke nu huske dem, han har dog kunnet Hr. Brynnings vise til de senere år. Faderen fortalte tit noget. I det sted, hvor han nu er, noget øst for...
Der går en stor dal, de kalder Vintønden, inde i Rold skov, den går fra Sorte mose og så vester på, og det er skjellet imellem Ravnkjeld og Årestrup sogne. Det er tillige med sprogskjellet, og Rold å gjør også skjellet. Øster på fra Sorte mose går Skjeldalen. I Ræbild siger de søen, bette, nøddes (kohus). Nord på i Hornum begynder de at sige: kan for...
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
En kone blev slået ihjel i Øster-Padhede, og manden lagde hende på en hvid hest og red hende ned til Guldvadet ved Guldbækken i Skjæve. Der læssede han hende af. Siden ses den hest komme på et bestemt strøg sådan af og til. Den er hovedløs og er set af mange, og jeg har også set den. G. P. Hundertmark, Søheden.
Når Tømreren hugger Træ til et Hus, og der springer Gnister fra Øgsen, så vil Huset brænde. T. Kristensen, Ronslunde.
Der er en bro imellem Sønder-Farup og Øster-Vedstcd, der kaldes Skandelbro. Her har det ikke været godt at færdes ved nattetid, og alle folk gik vild. Der gik en hovedløs hest, og det skringlede som af jærnlænker. karl Andreassen, v.-vedsted.
På Gammellund i Øster-Assels går en hvid dame i haven og kan sees hver nat kl. tolv. Hun var forlovet med én, som hun ikke måtte få, og døde derfor af sorg.
I Fjaltring ved en bro over Dybå har ligget en gård, Øster-mølle kaldet, hvorefter broen kaldes Østermøllebro. Mølleren, der har bost der, går igjen. mange folk er bleven vilde ved denne bro, og man fortæller almindelig, at mølleren har sin udgang 1 Dybå nede ved havet. p. k. m.
Sønder på fra Øster-Mølle i Fabjærg er der nogle skandser, de kalder Kabbel skandser. Det er på Kabbel hede. Englands mose er der Osten for. Peder Svendsgård, Fabjærg.
da.etk.DS_04_0_00218
På Montoft øst for Kragelund imellem Snede og Løsning har ligget en mølle. Sagnet siger, at Løsning mølle har ligget der og siden er flyttet til sin nuværende plads. Man har også fundet pæle og kan se, hvor baghøllet har været. Folk kalder altid den lavning baghøllet. lavrs thomsen, øster-snede.
Der var et sted henne i Drastrup, hvor de havde ellefolk. De havde dem bag deres ovn, men vidste ikke af dem at sige. Mandeu tog en dag til Ålborg, og da han kjørte hjem igjen, hørte han nogen sige: "Vil du ikke sige til Ette og Atte, at Watte er død!" Men han så ingen. Da han kom hjem, sagde han det til konen, og de blev så fornummen, for de hørte en...
For en del år siden levede i Rejsby en mand, som hed Adam. Han havde en ræv i tøjr, men den kom løs og løb sin vej, og da folk gjorde ham opmærksom derpå, sagde han: Klar æ et. Det er siden bleven et mundheld: Klar æ et, soj han Adam, da lob æ ræv. M. J. Skov, Øster-Åbølliug.
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. Ja, siger han, det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer. Niels Madsen...
