161 datasets found
Danish Keywords: støvle Place of Narration: Brundby Samsø
I Biersted sad de og spillede kort allesteen og bandte og holdt styr. Så kommer der én og pikker på døren. Manden går hen og vil se efter, hvad det er. Det var en fin herre, der stod ved døn, og han bad ham komme ind. Så skulde han jo til at spille kort med de andre, og de tabte allesteen. Så faldt der et kortbrev fra én af dem, og pigen tændte et lys og...
Der var legestue i den røde smedje i Nibe, som ligger på højre hånd, når man går ud af byen efter Vogslev. Der var også stærkt kortspil, og da der i det samme kommer en fremmed person, spørger de ham, om han var ikke for at komme ind og tage et spil kort med. Dertil var han villig. Så bliver der spektakler i spillet, og de var store. Der bliver søgt om...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Herregården Haraldslund ligger i Ødum sogn. Her boede i sin tid en mand, som hed Rostborg, og han var gjerrig og samlede jord sammen på ulovlig måde, deriblandt et stykke skov, som hørte til Tåstrup. Han formåede fire bønder til at tage jord på Haraldslund mark i deres støvler, for at de kunde sværge frit på, at skovstykket tilhørte ham. Han byggede en...
På Bramstrup, en mil fra Odense, var der for mange år siden en forvalter, som hed Maes eller Markus Kalv, der bestyrede gården for en gammel enkefrue, som den gang var ejerinde af den. Denne forvalter var en grusom tyran mod fæstebønderne, han gik altid ud på at gnie og plage dem og fratage dem deres ejendom. Der er en skov, som den gang tilhørte de...
da.etk.DS_05_0_01588
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Juleaftensdag 1811 skulde der være auktion over et lille norsk fartøj, der var strandet tæt ved Torsminde. Meu der blev ikke meget ud af auktionen, for samme dag strandede derud for det sydligste af Fjaltring de to store engelske skibe Defence og Georg, og så strømmede folk der hen til. Det ene skib havde mistet en mast og kunde ikke klare sig selv. Så...
Min moder var omme fra en by, som hedder Varnæs, og der fra fortalte hun følgende sagn. I min bedstemoders oldemoders tid havde de flere aftener i træk hen på efteråret seet en mand i en mørkegrå kjole vandre frem og tilbage foran Syvman dsskov en, ligesom han manglede noget. Netop lige ved var en løkke, hvor hun skulde ud og malke køer, men den mand var...
da.etk.DS_04_0_01580
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Det var i 1858, a tjente som rogter ved en mand i Sædding, der hed Kræn Vad. Mit hjem ligger en lille halv mil norden for, og der er et stort engdrag imellem, hvor vintervandet fra Kingkjøbing fjord løber ind. Det er slet ikke let at komme der over om natten, for hvem der ikke er kjendt. Nu gjor de mange julebojler der nede på vesteregnen, og da a ikke...
da.etk.DS_02_H_00453
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. “Ja, hvordan da?” siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
da.etk.JAT_06_0_01187
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: “Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu”. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
da.etk.JAT_03_0_00520
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
da.etk.DSnr_04_0_01029
Omtrent 1840 blev der begravet et ungt Menneske fra Ebberup Mark på Kjærum Kirkegård. Det var en Søndag, før Gudstjenesten begyndte, og noget hen i Efteråret. Søndag Morgen tidlig var der blevet sendt 3 Mænd op til Kirkegården for at grave Graven, og de begyndte, før det var rigtig lyst. Som de nu er komne lidt ned, så ser de en Mand komme gående henne...
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
da.etk.DSnr_04_0_00110
Min Bedstemoder fortalte, at Kong Frederik den Fjerde en Gang var draget ind i Dytmærsken som Svinepranger, og han var ridende. Da han kom ind på Gjæstgivergården, bad han Opvartningspigen, en fattig Smededatter, om hun vilde ikke gjøre hans Støvler rene. Det gjorde hun, og han gav hende en Daler for det. Hun var ikke vant til at få mere end 4 Skilling,...
da.etk.DSnr_04_0_00069
I lav Jens Hansen i Bælum lå i tjenesten, måtte de lade ham ligge i sengen, til han selv lystede at stå op, forti mand kunde ikke rykke ham ud af stedet. Når han så kom, kom der et knippe ærtehalm trimlende, og det var Jens Hansen. Så kom officeren hen og hilste på ham: »God morgen, Bælum«, og så var han på hans hest. En dag kom han ridende med hele...
da.etk.DS_06_0_01289
Nede i Højslev sad nogle og svirede og bandte og spilte kort, og det regnede og blæste og var ondt vejrlig. En af de villeste til at bande blev pistræugt og skulde ud at hælde hans vand fra kartoflerne. Da han nu kom ud i gården, så han en person, der stod op til en vogn. »Hvad står du her efter?« det var, som han kunde bande, ikke vejrlig at stå her...
da.etk.DS_06_0_00489
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
da.etk.DS_06_0_00475
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...