Kræn Høvis nede i Tvis var sådan en vildbasse og vilde svire, var stortalende og grov i snakken. En dag havde han været i Holstebro og gik så hjem om aftenen. Da korte han noget bag ved sig lige som en so, der gryntede. Han kom i den dødeligste angst og troede, at det var Fanden selv, der var efter ham, og så skyndte han sig afsted med en fornemmelse,...
Biskop Tage Muller var et sted på visitats. Efter middagsbordet spaserede han med præsten ude i haven, og da kom han uvilkårlig til at se ned på præstens støvler, der var gamle og fedtede. Han udbryder da: Men støvlerne, min kjære mand. Præsten fortsætter samtalen og lader ikke til at høre efter, hvad biskoppen siger. Bispen siger da igjen: Men hører...
Mistanken til seddelpengene var vakt 1813, ja længe før. Det var 1812, at en mand i Hunderup skyldte en skipper på Fanø penge. Da skipperen kom og fik sine renter, siger manden: Du må hellere få pengene straks. Men det vilde skipperen ikke. Jeg vil blot have renter, summen kan godt stå. >Du skal få bådo renter og sum, sagde manden, for du skal...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Peder Olesen i Vester-Klit, Tværsted Sogn, var Strandfoged og kom tit ned til Stranden. Den Gang strandede der jo tit noget. Så var der strandet et Skib, da han en Dag atter var der nede, og en Mand var kommen halvdød i Land. Han var i et Par gode Støvler, og da Per Olesen så dem, gav han sig til at trække dem af Manden. Det gik godt nok med den ene, men...
På Gammelby Mark er der en Bakke, som hedder Langbjærg, og i en Grusgrav der har de et Spadeslag nede i Jorden fundet et Menneske. Han lå i Klæderne, og de kunde se, han havde lange Støvler på. Liget var helt og holdent, og de mente, at det var af en Bissekræmmer, som var bleven slået ihjel. På Stovby Kirkegård har de også fundet én, som sådan var kast...
På Fynshoved har ligget en anden stor Sten, og der er et stort Støvlefjed i den. Det er fremkommen ved, at en stor Jætte ovre på Sletten vilde trine over på Samsø, og så tog han Tilløb og sprang til, og så satte han Foden i Stenen her på Fynshoved. Fjedet var med Sål og Hæl ligesom af en Støvle, men vist en hel Alen lang. Peder Hansen, Hersnab. Stubbcrup...
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
Jens Kornelius i Bælum kuude både få det til at tordne og lyne. Han var en gang soldat, men blev kjed af tjenesten. En befalingsmand spurgte ham, om han kunde gjøre trolddomskunster. Det bejaede han og bad befalingsmanden om at trække støvlerne af sig. Han tog også fat, men benet gik over i knæet. Hau satte stykkerne sammen igjen, og så gik han lige godt...
I Vestervig var de så slemme til at spille kort.... Der kom en person ind at spille med dem og vandt alle deres penge fra dem. Et kort faldt ned. Kløer ud af støvlerne. Bud efter præsten. Strid imellem dem. Lod ham høre, at han havde stjålet et firskillings-brød. Ja, det, han havde taget til det onde med den ene hånd, det havde han givet ud til det gode...
Povl Lyne på Sønderskov havde forsvoret sig til Fanden. En gang skulde de til barsel ovre i Ty, og det var om vinteren. Da de kjørte, lå der en hund bag i vognen. Den gang de skulde så tilbage, vilde de kjøre over isen. Så kom de til en stor revne, og den turde kusken ikke kjøre over, "Kjør dog til for Satan!" råbte Povl. "Nej, i hans navn vil a ikke...
En pranger brugte at komme nogle knogler i sine støvler, og så kunde han på markedet slå på sine støvler med sin stok og ønske, at dersom ikke det eller det dyr var frit for usynlige fejl, så måtte Satan fortære det ben, der var i den støvle. J. M. Jensen, Stenum.
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
Der er to herregårde i Velling ved Ringkjøbing, den ene hedder Rydbjærg og den anden Vennergård. Midt imellem dem lå en bondegård, der hed Holmagre, og den mente de begge at have ret til. Men det skulde jo afgjøres, hvem den skulde tilhøre. Så var der elleve mænd til stede for at domme i sagen, og de var blevne underkjøbte af manden på Rydbjærg og tog...
Der boede en trold i Pigshøj ved Torøhus. Han var ellers bekjendt af mange. En gang mødte en skipper ham i åben sø, hvor trolden kom sejlende i en støvle. Han fortalte da sømanden, at nu var folk blevne så kloge på Fyen, at de slog kors for al ting, så troldene kunde intet få at leve af. Han agtede sig derfor til Norge, hvor han ikke troede, folk var så...
I Tørring ved Lemvig havde de en pastor Fog, der var meget original og dygtig til at bande. Jeg har selv hørt det, og han sagde gjærne: Fanden støvle mig. Der var biskole i mine forældres hjem, og så var han der en gang til eksamen. Efter overhoringen var han så inde at se til mine forældre, og min moder var ude i kjokkenet for at lave en tår kaffe, og...
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: Lad os få Thomas Degn herop. Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
