Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Nu kan a da fortjene et par støvler ved dig, siges af den, der har været en anden behjælpelig ved at få sig en kone. Lønnen derfor er et par støvler.
da.etk.JAT_03_0_01776
Når man vil fange brokken, skal man have æggeskaller i støvlerne. Mort. E.
I Uggerby Kro sad de og spillede Kort, og da kom der én ind til dem og kom til at spille med, og han havde Kløer i Støvlerne. Karen Marie Kristensdatter, Stensbæk, Lendum. Uggerby S., Vennebjerg H.
Manden på Bggebjærg processede med en anden Mand om en Mark, der hedder Arrigbjærg. Da der var gået nogen Tid med det, skal han gjøre Ed på, at det er hans Kobbel, og om Morgenen (æ Månner) før han skal te'n, går han ud ad hans Have og fylder hans Støvler med Jord, tager dem så på igjen og går om på Marken og gjør Ed på, at han står på hans egen Jord....
Der var en Mand her ovre i den gamle Kro, hed Per Rytter. Så var der en gammel Kone, som sagde ham, at der skulde komme et Lig tværs over Tofterne fra Nørrebyen, og hun havde set, at én af dem, der bar med Liget, faldt under Ligbåren. Så faldt det ind med Vinter og Islæg, og der blev også et Lig, hvor Per Rytter skulde være med til at bære. Han fik nu...
En iæger var ude på jagt sankt-Hans aften. Han var i støvler med vide skafter, og så traf der til at falde bregnefrø ned i dem. Nu kunde han se alt, hvad der var skjult i jorden, f. ex. af rigdomme. E. T. K.
Efter st - Hansdag duer rævlingerne ikke, for da har Fanden smurt sine støvler i dem. C. A. Th.
Når Mikkelsdag er forbi, må man ikke spise brombær og blåbær, for så har Fanden fedtet sine støvler på dem. c. M. L.
da.etk.DS_06_0_00389
En Mark, der hedder Aggerbjærg, og som ligger nordligst i Hejls op efter Skamling, er i sin Tid kommen fra Hejlsgård og til Bækkelund. En forhenværende Ejer af den Gård skal nemlig have svoret på, at han stod på sin egen Jord, og så havde han Jord fra sin egen Mark under Fødderne i sine Støvler. Hejls S., Norre Tyrstrup H. Maler N. Hansen, Hejls.
da.etk.DSnr_06_0_00043
En vejmand fandt af og til en cigarstump på landevejen. Så brugte han den forst til skråtobak, men de gamle skråer tørrede han og brugte dernæst til røgtobak. Levningerne deraf brugte han til snus, og hvad der blev ud af det, brugte han til at smøre støvler i. Se. han kunde regne den ud. Vallekilde. Olaf Larsen, Jægerspris.
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Den dag, en mand blev gift, havde han støvler på, og de skulde slå til. imens han levede. De dandsede på lergulvet med træsko, men da man begyndte med at lægge stengulv, gjorde de en farlig allarm. Somme tider fik de sådant et gulv, når der skulde være bryllup. Søren Pedersen Post, Hodde.
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
Der var et sted, de havde Cepriånus, og manden var heksemester. En dag var han fra by, og så vilde konen til at læse om aftenen til tidsfordriv Hun får jo fat i Cyprianus, og på enden af hver side der stod: Kåst over! Hun bliver ved at læse. Så til sidst så kommer der en stor sort hund ind. Hun bliver forskrækket, og han siger til hende, hvad hun vil...
da.etk.DS_06_0_00295
Der er en eng ind imod Skive by langs med åen på den nordre side, der hedder Gal-eng. Der var en gang strid om, hvem der var ejer af den, enten Skive eller Krabbesholm, og så var der én, der skulde være tingsvidne i den sag, en forhenværende ladefoged eller ridefoged. De skulde så møde på engen, og han tog jord fra Krabbesholms mark og lagde i sine...
Nørreskov-marken, der hører til Lundbjærg, den skal have hørt til Værum. Men så var der en herre på Frisenvold, der tog den fra dem, og de kom til at søge med ham om det. Han kom jord i hans støvler, og da han kom for retten, aflagde han ed på, at han stod på hans egen jord. Så tabte de deres sag og deres jord. Frisenvold blev siden delt i fire gårde:...
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
