Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Når man bar speget en sild, skjæres mange steder en lang strimmel af bugen bort, den kaldes kræmmeren og spises i almindelighed ikke. Efter min mormoder, der er født i Kjøbenhavn og havde levet der over 60 ar.
da.etk.JAT_03_0_00199
Den, der spiser fra hunden, skal dø, Når den helst vil leve. Mads Jepsen.
da.etk.JAT_01_0_01113
Spiser de mange vibeæg, bliver de fravnere. Mors. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02212
Den sidste, der spiser ved bordet, han bliver gamel; hvællsig: styrløs, uregjerlig: hwist i æ hoive: vrovlevorn. Gudum. Ty.
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Af al slags sulemad så nær som spegesild, skal fader i huset have halen, men af den skal moder have halen, det ansees jo altid for det fedeste stykke. 199 og 200. Chr. W.i*s.
Man skal skjære brødet fra den ujævneste ende, ellers skal man dø, når man mest nødig vil. j. M.
Falder maden, man spiser af, ud af hånden, er man den misundt. K. M. R.
Når man spiser æ suend af silden, vil man ikke komme til at længes efter sin fader.
Hvis nogen spiser, hvad der er tiltænkt en hund. bliver han grovtærende. Lars Frederiksen.
Spiser man julebrød kyndelmisse morgen, skal man ikke blive hugormebidt det år. P. K. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00423
Når en gift Kvinde spiser en Tvillingnød, får hun Tvillinger. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
