Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Jakob Damborg skrev sedler for mennesker og havde en 8, 9 slags pulver, som han sammeublandede. Det fik b
Der er endnu et sted i Alstrup sogn, der kaldes Brudekjelde. En pige var bleven viet, og da gjæsterne kom hjem i brudehuset, mødte en kavallér, som de bad til bords, skjøndt han var ukjeudt, men han var pæn i klæder og forte sig helt stolt. Den gang de fik spist, skulde de til at daudse, og så fik han lov til at give bruden en dands. Da var det først, de...
Jørgen Petersen i Kirke-Værløse fortæller, at her ved hans hus på hans jordlod lå i gamle dage en gård, hvis jorder udgjorde den nuværende Rye skov. På denne gård boede en mand, som døde, da han ikke kunde leve længere. Da de kom hjem i gården efter at have begravet ham, stod konen ude i skorstenen, og pigen der nær ved i stegerset, hvor hun da ser, at...
Den gård, jeg er fra, og så vor nabogård bliver kaldt Tajgårde. De ligger i Hajstrup, Ørby sogn. De gamle fortalte, at der har ligget en herregård ved navn Tajgård. Lidt fra det andet skov, som hørte til gården, lå en lille bitte skov, og der ved kunde de ingen sinde holde heste tøjrede. En gang køerne stod tøjrede der nede, og pigen i den silde mørkning...
I lag a tjente i Tustrup, fortalte en karl fra Fræer mig, at de hjemme ved hans faders havde to sige ude i marken, og når de nu kjørte og pløjede, så skulde bæsterne hen at bede i de sige og stå der om natten. Det var slet ikke farligt at gå derhen og sætte dem, for da var solen ikke nede, men når de fik spist nætter, så skulde han der ud igjen at flytte...
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se....
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunneruj), så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al...
Der er en gård her nordeu for, der kaldes Spillingsgård, og den har navn efter en høj nordost for, der kaldes Spilhøj, men er så vidt kjørt væk- nu. Den høj er der bjærgfolk i. De rejste den op på fire pæle om aftenen og dandsede under den. Der er også en høj på Tudrad mark, der er oprejst på fire pæle. Jesper Sørensen i York, der er født i Tud vad, har...
I Vester-Arup, som den gang var to bøndergårde, havde de en hoverdreng, der lå og passede på fårene. Så blev der kaldt til onden, og høvderne skulde da gå og passe dem selv så længe, men en dag kom han ikke hjem, og da folkene forgjæves ventede efter ham, spiste de deres mad og gik igjen til deres arbejde. Om aftenen, da han kom hjem, sagde manden:...
da.etk.DS_01_0_00522
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
Degnen Thomas Thorso var en gammel vittig en, men præsten vilde gjærne gjøre løjer med ham. Der var en gang en student i præstegården, og så kom degnen derover. Så siger han: Kan han sige mig, Thorsø, hvad lighed der er imellem en degn og et æsel? Nej. En degn skryder, og et æsel gjør også. Sisisi, min faer, sa er det Fanden ta' mig sært, han...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
