283 datasets found
Danish Keywords: spise Place of Narration: Lørslev Hjørring
Når man spiser sild, må man ikke spise sildens en hvid hinde, som ligger i silden), ti så får man koldjeber. Lars Frederiksen,
da.etk.DS_04_0_02225
Når man spiser det, som var tiltænkt en hund, kan man aldrig blive mæt. C. A. Th. og Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_02114
Man slipper koldfeberen, når man spiser et æble påskemorgen. H. V. R.
da.etk.DS_04_0_01943
Daniel boede i en høj østen for Ugilt kirke på søndre side af vejen til Linderum. Han var så stærk og så slem til at slå folk ihjel. Han skal have spist to barnehjærter og vilde havespist det tredje, han havde det i hånden, da han blev taget. Havde han fået det, kunde ingen have taget ham, så kunde han have stødt både jærn og alting itu. Han blev...
da.etk.DS_04_0_01592
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
da.etk.DS_02_E_00152
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01207
En pige er ikke giftefærdig, så længe hun ikke kan koge melgrød uden klumper. Chr. Weiss.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00201
Der er mange skaller i Mos sø. Folkene i Borup fauger og spiser mange af dem, og derfor kaldes de de Dørup skalleslugere eller og blot skalleslugerne. Der siges også, at de har sådan en bred mund, fordi de sluger de mange skaller. Ellers kaldes byen Vor-Dørup til forskjel fra Skiden-Dørup nord for Skanderborg. Lavst Sommer, Tàning.
da.etk.JAH_03_0_00162
Når man på Påskemorgen spiser Æbler på fastende Hjærte, får man ikke Feberen det År. F. Wennerwald, Maribo.
da.etk.DSnr_04_0_01173
For Modsot skal en have tre levende Lus bagt ind i en Pandekage, som en så spiser. Ane Johanne Nielsen, Skovby. Gjellerup S., Hammerum H.
da.etk.DSnr_04_0_01150
Hellig tre kongers aften gik man ud og rystede dugen over brønden, når man havde spist, så kunde man nede i vandet se den, man skulde giftes med. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.DS_07_0_00973
Man må ikke bortsmide en ikke brækket rygrad af en sild, mau har spist, ti så tærer rygraden kjødet af vedkommende menneske, som har spist silden. A. Pedersen.
Ætte Mekkelsdaw må vi it spis brombæ, dænd nat smo Fanden sin sko i em. Sundeved. H. P. Hanssen, N'irre-mollo.
da.etk.DS_06_0_00390
Når man fastende spiser et frisk æble påskemorgen, bliver man ikke syg det år. Lars Frederiksen.
Mens Vorherre som dreng var hjemme hos sine forældre, blev han en dag sendt hen for at kjøbe fisk. Da han nu stod og så på dem, fik han fat på en flynder og sagde til den: cFaver est du, flynder fisk, du skal ind på Marie disk. Men flynderen vred sig og vilde ikke med ind at blive spist. Så vred han hovedet om på den, så det blev skjævt, og siden den tid...
da.etk.DS_02_G_00026
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
Vi havde en præst, der hed Hammer, og han havde været i Grønland. Han fortalte selv, at han der en gang havde været så sulten, at han havde spist en rå hundehvalp. Herfra kom han til Kongerslev, og så sagde han: “Det går dog fremad. I Grønland kjørte jeg med hunde, i Råbjærg med stude og i Kongerslev med heste”. Han var en vældig kortenspiller, men...