For omtrent fyrretyve år siden boede der i et hus i EUitshøj skov en kone, der hed Sofie Elisabet. En aften, da hun sad og malkede sine koer, kom der en lille bjærgmand til hende og bad hende om at følge med sig hjem og hjælpe hans kone, der var i barnsnod. Konen, der just var færdig med at malke, fulgte straks med ind i bakken, hvor bjærgmanden boede....
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
Man må ikke spinde, når der er lig i huset. Verninge ved Odense. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01512
Nede ved Skjelbakken imellem Bindstrup og Termestrup der skal sidde en Kone Og spinde. Peder Thomsen, Hvilsager.
da.etk.DSnr_02_K_00016
I Meldbakkerne mellem Nørre-Trånders og Uttrup sidder en Kone ved Nattetid og spinder. Folk var bange for at komme der forbi og høre hende sidde og spinde der. Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
da.etk.DSnr_01_0_00197
Nede ved Skjelbækken imellem Bendstrup og Termestrup der skal sidde en Kone og spinde. Rasmus Thomsen, Hvilsager.
da.etk.DSnr_01_0_00195
Man må heller ikke spinde Lille-juleaften, så kommer man til at gå igjen. a. m.
da.etk.DS_05_0_01918
En karl i Torsager sagde: "Det er da og en grov spinden. Du kommer til at sidde og spinde på taget, når du er død." uglbølle.
da.etk.DS_05_0_01917
I Vester- Vedsted, er der et bjærg, hvor man fortæller, at der sidder en gammel kone og spinder dag og nat. Man kalder derfor bjærget Spindbjcerg. j. L. K.
da.etk.DS_01_0_00241
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Når et drengebarn bliver født, siger ban al tid A Adam, men er det en pige, siger hun E Eva. Jordemødrene har forsikret, at det er sandt. Lovise Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00752
Klipper man sine negle om søndagen, da tager Fanden dem til at sko sine træsko med. Man må i det hele taget aldrig klippe sine negle en sondag, ti sondagsnegle holder han meget af. Deraf kommer det gamle rim: Fanden kunde ikke sejle, forend han fik søndags negle. Lovise Hansen.
Man kan også blive ugleset af en stork. Lovise Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01482
Når du skater med ilden, sa pisser du i sengen. Lov. H.
da.etk.JAT_01_0_00512
En fæstebonde skulde en dag kjøre til Høgsholm med en læge og en prokurator. Undervejs sad disse her to fine herrer og gjorde sig al umage for at holde bonden for nar, idet de bad ham om at fortælle noget for dem. Endelig blev manden kjed af at høre på deres vittigheder og lovede at fortælle. Der var en gang en læge, sagde han, som skulde operere en...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: 1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten....
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
