Visner æ kok gal å æ framgulv, kommer der fremmede. N. A. Jensen.
Når to, mand og kvinde, eller rettere pige og karl, tørrer sig på én gang på et håndklæde, kommer de til at løbe efter hinanden, de bliver kjærester. A. E. Jakobsen.
Pastor Birch i Vederso var grumme knap og gjerrig. Når konfirmanterne kom, blev de forst vist ind i et bitte kammer ved siden af svinehuset, og det traf en gang, at et af svinene stak hovedet ind til dem gjennem lervæggen. Når så præsten var kommen op, og der var bleven gjort rent, kom de ind i den stue, hvor han læste med dem. Der i samme stue sad også...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
Der var en Kone, der var så gjerrig, så hun spandt både helligt og søgnt, og Juleaften også. Men så en Juleaften, hun satte Rokken fra sig og vilde i Seng, da blev den ved at spinde af sig selv, og nu blev hun forskrækket og bestemte sig siden til at lade være med at spinde de hellige Aftener. Gårdmand Thomas Pedersen, Gullestrup.
En Kone og hendes Nabokone var så gode Venner, at de gik sammen om Aftenen og spandt. De var så ivrige på det, at de spandt både Loverdag og Søndag, men det er jo en gammel Overtro, at intet må løbe rundt Løverdag Aften. Så døde Konen, og nu kom hun og stak en gloende Hånd ind til den anden, idet hun sagde: »Der kan du se, hvad jeg vandt, for det jeg...
Lidt øst for Rønne findes en Høj, som kaldes Tiis Høj, og det Navn har den fået efter en Trold. Et Stykke fra Højen ligger et lille Hus, og her til kom en Gang en sort Kat løbende. Folkene havde længe ønsket sig en Kat, og den fik da Lov at blive i Huset. En Aften kom Manden forbi Højen, og da kom der en lille Kvinde ud af Højen og råbte til ham: »Sig...
På Tvedegårds Mark var en Høj, og mange blev forvildede ved at gå forbi den ved Nattetid. Konen på Gården kom en Aften der forbi, og da kunde hun høre en Kvindestemme, der sang henne ved Højen. Så søgte hun helt derhen for at høre, hvad det var. Da sang det: »Jeg spinder, og jeg tvinder til Maren på Tved, men hun véd ikke, hvem jeg spinder til!« Tillige...
Når en væsel skal drives af gårde, så sættes en kjæp med blår på, som væselen skal spinde på, det folk kalder at fly den andet at gjøre end at æde æg og kyllinger. j. b.
På Tårnholm har der forhen været slemt med spøgeri. En aften, som pigerne sad og spandt og passede deres egen sludder, kom der tre hvide jomfruer og gik stiltiende gjennem stuerne og ud i mejeriet. Der blev en forfærdelig ståhej med bøtter og spande, som om alt havde været på gulvet, men om morgenen var der intet. chr. r.
Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
På et sted, hvor Skjolde, Bisholt og Stovrup markskjel støder sammen i et hjørne, skal der sidde en gammel kone og spinde. Hun sidder på en trekant, der er ved vejen, og når vejfarende ser hende, går de vild og kan ikke finde sig til rette. frøken julie fog, skjolde.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
Fru Ingeborg har også en gang ejet Høgholi og Ellinggård, hvor imellem hun kjørte med 4 sorte heste i sin karm, og der sad hun da inde og spandt hør. 1 kirken sad hun al tid og vandt, garn, ti hun havde gjort den akkord med Fanden, aldrig at være ledig. L. C. P.
I sydost for S.-Kongerslev og nordvest for Solbjærg bakke er der en bakke, i hvilken der er en skat begravet, som bevogtes af en heks. Om aftenen er hun tit set på bakken, hvor hun da sidder og spinder på en rok, medens et lys brænder ved hende. Hun kan kun sees i afstand, ti vil nogen gå for at se nærmere efter, forsvinder hun, og den nysgjerrige kan...
Egeskovsgård skal synke lille-juleaften. Gården er bygget på egepæle og bjælker, som man kan se, når vandet står lavt i graven. I hovedbygningen er et værelse, hvor det ikke er rigtigt ved nattetid. Der er også en anden stue, som man kalder Slyngeborg, der skulde pigerne i gamle dage siddde og spinde, p. i.
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
En mand havde advaret sin kone mod at spinde de helligdage, men det hjalp ikke, hun blev lige godt ved med arbejdet. Det gik endog så vidt, at hun satte sig til at spinde en juleaften. Da rækker der en blodig hånd ind ad doren og siger: <Der skal du se, hvad a vandt, sidste juleaften a spandt.* Det var altså en kone, der havde været ligesindet med...
Der var en kone, som var så begjæriig, at både hun og hendes piger spandt løverdag aften. Da hun var død, kunde hun ingen ro finde i graven, men måtte hver nat sidde oppe i kirken og spinde foran alteret. Præsten gik da en nat derop og spurgte hende, hvorfor hun sad der og spandt, hvortil hun svarede: «Her skal jeg lide stor moje og tvang, fordi jeg en...
