Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
På et sted, hvor Skjolde, Bisholt og Stovrup markskjel støder sammen i et hjørne, skal der sidde en gammel kone og spinde. Hun sidder på en trekant, der er ved vejen, og når vejfarende ser hende, går de vild og kan ikke finde sig til rette. frøken julie fog, skjolde.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
Fru Ingeborg har også en gang ejet Høgholi og Ellinggård, hvor imellem hun kjørte med 4 sorte heste i sin karm, og der sad hun da inde og spandt hør. 1 kirken sad hun al tid og vandt, garn, ti hun havde gjort den akkord med Fanden, aldrig at være ledig. L. C. P.
I sydost for S.-Kongerslev og nordvest for Solbjærg bakke er der en bakke, i hvilken der er en skat begravet, som bevogtes af en heks. Om aftenen er hun tit set på bakken, hvor hun da sidder og spinder på en rok, medens et lys brænder ved hende. Hun kan kun sees i afstand, ti vil nogen gå for at se nærmere efter, forsvinder hun, og den nysgjerrige kan...
Egeskovsgård skal synke lille-juleaften. Gården er bygget på egepæle og bjælker, som man kan se, når vandet står lavt i graven. I hovedbygningen er et værelse, hvor det ikke er rigtigt ved nattetid. Der er også en anden stue, som man kalder Slyngeborg, der skulde pigerne i gamle dage siddde og spinde, p. i.
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
En mand havde advaret sin kone mod at spinde de helligdage, men det hjalp ikke, hun blev lige godt ved med arbejdet. Det gik endog så vidt, at hun satte sig til at spinde en juleaften. Da rækker der en blodig hånd ind ad doren og siger: <Der skal du se, hvad a vandt, sidste juleaften a spandt.* Det var altså en kone, der havde været ligesindet med...
Der var en kone, som var så begjæriig, at både hun og hendes piger spandt løverdag aften. Da hun var død, kunde hun ingen ro finde i graven, men måtte hver nat sidde oppe i kirken og spinde foran alteret. Præsten gik da en nat derop og spurgte hende, hvorfor hun sad der og spandt, hvortil hun svarede: «Her skal jeg lide stor moje og tvang, fordi jeg en...
En gammel kon i Vole har fortalt, at der var en gang en gjerrig kone, som aldrig kunde få nok spundet, hun spandt nætterne ud, enten det så var hellige eller sogne. Meu en lille-juleaften, hun sad og spandt, kom der én og rakte en blodig hånd ind ad vinduet til hende og sagde : cDer kan du se, hvad jeg vandt, fordi at jeg en lille-juleaften spandt.»...
En fattig kone fra Smidstrup kom forbi Langebakken på vejen til Rungsted, og da kom et kvindemenneske og spurgte, om huu vilde spinde for hende. Hun sagde ja og fik siden år ud og år ind lige så meget spiud, som hun ønskede, fra bakken, hvorpå hun lagde garnet igjen, når det var færdigt. Hun fik fodevarer til gjengjæld. C. Brockdorff.
En fattig kone kom til at spinde for en troldkone, men måtte ikke væde garnet med spyt, hun skulde have en krukke med vand stående hos sig. I flere år lod hun det være, men blev så kjed af at spinde for troldkonen og vædede garnet med spyt. "Dette sidste garn kan du selv beholde, nu mærker jeg nok, at du er bleven for rig og vil ikke mere spinde for...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
