For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
7 tene skulde a vinde hver aften. Dem kunde fruentimmerne spinde om dagen, og de stod sådan hen i vinduerne. Når a var færdig med det, skulde a til karterne. A skulde hænge drejlingerne på kanten af min moders rok, og var de ikke gode nok, gav hun dem et par træk og så tilbage med dem og kartes om igjen. Kristen Pedersen, Vivild.
For ikke så grumme mange År siden levede der i Nybøl et Par gamle Koner, der var de ivrigste Spindersker i Verden, og heller ikke Løverdag Aften eller Juleaften stod Rokkehjulet stille hos dem. Endelig døde den ene, men næste Løverdag Aften kom hun ved Midnatstid til den anden, der endnu sad og spandt, og viste hende en gloende Hånd, idet hun sagde: »Ser...
da.etk.DSnr_02_G_00080
Lille-Juleaften må man ikke spinde, ti en Kone, som gjorde det, gik igjen efter Døden og viste sin blodige Hånd på en Vinduesrude, idet hun sagde: Se her, hvad a har vundet, for det a Lille-Juleaften har spundet. Jylland. Tb. Leth.
Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
Imellem Farup og Kjærbøl er der en Skjelgrøft med en Spang over, og der har nok været et Dige lige på den sønderste Side af Grøften, for Stedet kaldes endnu Kjelds Dige. Her skal en Kone sidde Og spinde om Natten. Mads Hansen, Farup.
En mand i Silkeborg - egnen (?) havde kjøbt en rok på en auktion. Den spandt hver nat af sig selv, og manden var så ærgerlig over at høre det, at han en nat tog den og med en ed smed den ud i gangen. O. Chr. Boye.
På Frisenborg der var en herre, som ikke vilde tillade pigerne at sidde og brænde lys om aftenen at spinde ved og gjøre tøj og sligt, og så satte de dem ind i deres bagerovn og spandt der. Siden har de hørt en snurren der inde ligesom af en rok, der gik. kr. kr.
I et dalstrøg mellem Nørre-Tranders og Oster-Utrup springer en kat, som kaldes Mjelkat, og den sidder der også og snurrer. Imellem N.-Tranders og Øster-Sundby går Sivvidals so, og en gammel kone sidder og spinder. niels jensen, n.-tranders.
Midtvejs mellem Hemmet og Eønborg er Fladhøj. Det er den eneste høj på den strækning. Der sidder en gammel kone oppe og spinder. Højen er en tvillinghøj med en lille indsnævring midt på dens overflade. Pastor Engberg, Hemmet.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
