416 datasets found
Danish Keywords: spinde Place of Narration: Ryslinge Fyen
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde...
da.etk.DS_06_0_00116
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
Fra Farup kirke går der en kirkesti nord på, og ved overgangen over en grøft deler den sig, den ene bliver ved at gå nord på efter Jedsted, den anden går vest på efter Hillerup. Her ved denne overgang sad en kone og spandt. En aften kom vor nabo gående hjemme fra Farup og vilde til Jedsted, og da så han skikkelsen. Så sagde han god-aften, men hun svarede...
Skyttehuset ved Vejle var tidligere et slot. Der boede i småkongernes tid en høvding. Meus han en gang var i krig, fik konen et barn med en anden. Det måtte jo høvdingen ikke vide. Derfor gav fruen barnet til munkene i byen (på det senere rådhustorv, hvor opretstående skeletter fandtes, da rådhustorvet byggedes om), og hun lovede dem guld, hvis de vilde...
da.etk.DS_04_0_00800
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
da.etk.DS_02_G_00129
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
da.etk.DS_02_G_00126
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
da.etk.DS_01_0_00668
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
da.etk.DS_01_0_00260
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
da.etk.DS_01_0_00256
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
da.etk.JAT_01_0_01232
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_00926
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
da.etk.JAT_04_0_00134
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
da.etk.JAH_02_0_00414
Omtrent midtvejs imellem Ørderup og Stenderup er der en Bro, som kaldes Storebro, det er en stor Træbro. Her skal ikke være hyggeligt at færdes ved Nattetid. Somme siger, at der skal sidde en gammel Kvinde og spinde der, andre siger, at der skal gå en hovedløs Hest. Mine Kusiner, Margrete og Katrine Kjærgård fra Stenderup, kom en Efterårsaften (i...
da.etk.DSnr_05_0_01178
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...