Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
Når det regner på Syvsover dag (27. juni) skal det regne i syv uger der efter. A. II. Poulsen. 1.. Frederiksen.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
En frugtsommelig kvinde må ikke kige igjennem en dørsprække, så bliver barnet skeløjet. H. Hansen, Ørridslev, og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02327
Norden for Ørsted ad Tørslev til står der et lys ige i et firskjel fra klokken 11 til 1. Det er landmåleren, Idet står efter. Manden i Skippergården kan sidde op i hans seng og se det ud af vinduet. Jens Gårdsted, Ørsted.
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
Fru Ingeborg Skeel, der opførte Voergård i Dronninglund Herred, var bekjendt for sin Gjerrighed. Da hun havde fået Gården opført, sendte hun en Tjener efter Bygmesteren, og Tjeneren skubbede ham i Borggraven, da han gik over Vindebroen, og hun bemægtigede sig så Bygmesterens Løn, som hun nys havde udbetalt ham, og som han bar hos sig. Når hun kjørte til...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
En Runddysse på Vester-Bisholt Mark hedder fra gammel Tid Spindekonens Høj, og her sad en Kone og spandt Guld til Nisserne, som boede i Vorsø Kalv på Nordsiden af Fjorden. Med visse Mellemrum, vistnok hver Fuldmånenat, kom de sejlende i en Båd for at hente det, hun siden sidst havde spundet. I Brønden tæt yed Højen hentede hun Vand til at dyppe hendes...
For omtrent 50 år siden rejste min fader som håndværkssvend oppe omkring den botniske bugt. »En aften kom jeg til en bondegård for at søge nattely. Jeg traf bonden uden for, han stod og syslede med et læs hamp, da jeg kom, men fulgte straks med ind i stuen. Vi fik noget at spise, og da vi havde spist, siger han: »Har du ikke lyst til at gå med ud, for...
