I Mols bakker tæt osten for Knebel ved Agrivejen findes en stendysse. En rund plads, omtr. 20 skridt i gjennemsnit, er omgiven af 22 store kampesten. Midt i pladsen er et gravkammer, bestående af 6 store sten med en vældig uhrformig overlagssten. Inde i gravkammeret kan vel stå en snes voksne mennesker oprejst. Der skal før have været en høj over stedet,...
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
Fru Ingeborg Skeel, der opførte Voergård i Dronninglund Herred, var bekjendt for sin Gjerrighed. Da hun havde fået Gården opført, sendte hun en Tjener efter Bygmesteren, og Tjeneren skubbede ham i Borggraven, da han gik over Vindebroen, og hun bemægtigede sig så Bygmesterens Løn, som hun nys havde udbetalt ham, og som han bar hos sig. Når hun kjørte til...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
En Runddysse på Vester-Bisholt Mark hedder fra gammel Tid Spindekonens Høj, og her sad en Kone og spandt Guld til Nisserne, som boede i Vorsø Kalv på Nordsiden af Fjorden. Med visse Mellemrum, vistnok hver Fuldmånenat, kom de sejlende i en Båd for at hente det, hun siden sidst havde spundet. I Brønden tæt yed Højen hentede hun Vand til at dyppe hendes...
For omtrent 50 år siden rejste min fader som håndværkssvend oppe omkring den botniske bugt. »En aften kom jeg til en bondegård for at søge nattely. Jeg traf bonden uden for, han stod og syslede med et læs hamp, da jeg kom, men fulgte straks med ind i stuen. Vi fik noget at spise, og da vi havde spist, siger han: »Har du ikke lyst til at gå med ud, for...
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde...
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
Fra Farup kirke går der en kirkesti nord på, og ved overgangen over en grøft deler den sig, den ene bliver ved at gå nord på efter Jedsted, den anden går vest på efter Hillerup. Her ved denne overgang sad en kone og spandt. En aften kom vor nabo gående hjemme fra Farup og vilde til Jedsted, og da så han skikkelsen. Så sagde han god-aften, men hun svarede...
Skyttehuset ved Vejle var tidligere et slot. Der boede i småkongernes tid en høvding. Meus han en gang var i krig, fik konen et barn med en anden. Det måtte jo høvdingen ikke vide. Derfor gav fruen barnet til munkene i byen (på det senere rådhustorv, hvor opretstående skeletter fandtes, da rådhustorvet byggedes om), og hun lovede dem guld, hvis de vilde...
I Mageltving by, Vesterborg sogn på Lolland, boede for en tredive år siden en mand ved navn Peder Rasmussen Lund, og hos ham tjente en karl, som nu boer i Ryslinge. En dag, da husbonden og tjenestekarlen og alle bornene var ude at kjøre, var Lunds kone samt tjenestepigen ene hjemme. Som de nu sidder og spinder inde i stuen, hører de fodtrin i gården, og...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
