Ane Kristine. Jakobsdatfcr er fodt 3 uger før Mikkelsdag og skal være fyldt de 77 år, men véd ikke nøjere, hvor gammel hun er. Hendes fodesogn er Langeland, 8 mil vest for Gøteborg. For 30 år siden om majdag kom hun til J3'lland og fik plads som tjenestepige på Sofienlund i Hjerm. Hun har været gift 2 gange, første gang i Sverrig og siden her i Jylland,...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
En kone ude pa Sildeballen sad over en rugopotto og spandt bør og nikkede og småsov, for hun var bleven or af den damp, der kom fra potten. Da listede nogle drenge sii>- ind og løftede hendes skjorter op og puttede en svanefjer med noget krudt i ned i potten. Konen blev helt forbrændt på underkroppen. S. P Degn, Nordby.
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Gammel vise, som før blev brugt ved uddelingen af nytårsgaver. Der stander et træ i min faders have, jeg frygter, det bliver en persillie tilsammen groer rod, tilsammen groer top, de elsker hinanden med god villie. Den unge [Kirsten Sørensdatters] hjærte det brænder så hed, slet ingen den brand kan udslykke undtagen [Jens Andersen], ihvor han så...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
Min Søster hun hed Barbra og tjente et Sted på Årslev Mark. Manden hed Lars Nielsen, men han havde hængt sig selv, og Konen hun hed Gitte. Det var så tit galt i den Gård, for Manden gik jo igjen. En Morgen tidlig kom min Søster hjem fra Legestue, og så siger Konen til hende: »Nu kan du malke, og så må du gå i din Seng.« Hun gik også ud i Nødset og...
Der ude i Misthusum ligger endnu to små Huse, som de bruger at jage Kreaturer ind i. En af de Mænd, som i sin Tid boede der ude, vilde tilegne sig noget Jord, som ikke var hans, og så skulde han ud på Marken og aflægge Ed på, at han stod på sin egen Jord. Men han tog Jord i hans Træsko hjemme fra og svor så. Siden har der været sådant Spøgeri der ude....
Her nede efter Skovhale i Lavningen mellem Spandet og Fjedsted, der hedder Lillekjær, sad en Kone om Natten og spandt, og hun sang: Elkjær ligger til Fjedsted, det ved enhver, og Lebkjær ligger til Spandet, det gjør Ret og Skjel. Stines Oldefader, Kristen Simonsen fra Mølby, gik der forbi en Aften, og da han var noget mundet, og han kunde høre, hendes...
I Nybøl i Sundeved boede to Koner i ét Hus, og de var meget ivrige til at spinde. De spandt hver Aften til over Midnat, selv Løverdag Aften med. Så døde den ene Kone, og næste Løverdag ved Midnatstid, da den anden Kone endnu sad og spandt, bankede det på Døren, og den afdøde viste sig og rakte en gloende Hånd i Vejret, idet hun sagde: »Ser du, hvad jeg i...
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
Ved Helmisbroen, der findes sydvest her for Byen, lige ved den gamle Landevej og vest for den nye Landevej, har man set en lang Hest, der har nået tværs over Vejen. Det var vel en Helhest .....»Jøsse Kristi Kors, nu har a alder set et længer Hors.« Så skiltes Hesten midt ad. Der går en Vej ind over Marken fra den gamle Landevej, og derved sad en Kone og...
Ude i Alstrup Sogn ligger der en Gård imellem nogle store Bakker, og i de Bakker boede Ellefolk. Ellepigerne sad der inde i deres Dagligstue om Natten og kartede og spandt. De kom en Gang til den Gård og vilde låne et Kar 01. Så havde de også et Karfuld, der stod, for de havde nylig brygget, og Konen fulgte så med dem ud at vise dem det. Der lå to Pinde...
Hele Dømmestrup har en gang været gruelig forhekset. Så blev der hentet en klog mand til at gjore det godt igjen, og han sagde, at det var gjort ved gadekjærene. Nu blev de ryddede og efterset, og man fandt i dem alle nogle nøgler, der var spundet af alle mulige slags hår, både af mennesker og dyr, og så måtte de, hvis hår fandtes deri, dø, når de drak...
Ovre i Lunde var der hekseri. Den mands søster, der havde stedet, sad og vævede og havde en væv på, der faldt fra hinanden i ene brogier. Hun troede, at ormene var gået i det, og fik lavet nye sel, og de fik spundet nyt garn til det, men så såre det var bragt ind i huset og havde været der et par timer, var det lige sådan som før. Da hun slog til det,...
En mand gik på kirkegården, og der lå et menneskehoved, som var kast op. Så siger han: «Det har minsæl været en stærk én, for det er et stort hoved,» og han pirrer til det med hans kjæp. «Vil han komme til mig nytårsaften, så skal a give ham hans nytårsnatter.* Så kom han også, men var ikke godt tilpas og vilde ikke have noget at spise. Endelig siger han...
En gammel dame nede på Gammel-Estrup havde hørt, at det var slemt at spinde lille-juleaften; men hun troede ikke, det havde noget at betyde. For nu at trodse overtroen, gjorde hun det så, men blev straffet hårdt derfor. Hun blev nemlig domt til at skulle efter hendes død gå omkring på hele det store gods og se efter, om nogen spandt den aften. På et...
