En guldsmed i Hobro havde nogle guldsager, som han ikke kunde holde blank, og det raistroveues for ham. Så lagde han en bitte seddel ved det, og det hjalp. Der var nemlig en gammel kone inde ved ham somme tider, som han ikke havde haft ond tro til fur, men nu fik han det. Kristen Spillemand, Farsø.
Jens Aggersen, der boede i den sønderste gård her ad stranden, var noget klog og kunde gjøre alt skidt i staud. Han var jo som heksemester, og det, der var forhekset, kunde han også rette. Han gik med en kroget fod og var sådan en forbrodden (o-, gal) stodder, ja, det var en grumme én. Lars Spillemand, Gjotrup.
da.etk.DS_06_0_00843
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
Der boede to jomfruer i Fredbjærg Hovgård, og de rev den kirke ned, der lå lige tæt sydvest for Fredbjærg. Der er spor af den endnu. Så skal de have grædr deres modige tårer over, at de havde lagt kirken ned, og da de så skal have flyttet til Torup, så fik den gård det navn. kristen sørensen spillemand, farsø.
Jeg har hørt en spillemand fortælle, at da han en nat spillede til et bal i Abel, blev han pludselig vaer, at der stod et lig midt på gulvet, men de, der var til dands, kunde ikke se det. Han gik ojeblikkelig ud, men da han kom ind igjen, var det forsvundet. Men to dage der efter døde én, som blev strålagt på samme sted. J. L. K.
En vel bedaget mand, som enduu lever, haver beret for mig, at han udi sin oprindelse, dor han var endnu hjemme hos sine forældre, som boede i en af disse (Tåsbro) moller, da haver han hørt en sælsom spillemand udi åen (Helle-å) ganske konstelig og liflig lege, så hannem tyktes, at jorden rystede under han nem. Filkested, Villands herred....
da.etk.DS_02_D_00069
Der var bjærgfolk i et bjærg, der var der oven til Søndergård. De forbyttede et barn derfra. Han var i en gård nør i byen og en sølle stymper allé hans dage. Han lignede også en dværg og gik i skywter (skjorter) al hans tid. En gang var der bryllup i højen, og da kom bjærgfolkene ind til Søndergård om natten og tog et og andet. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Nbrreskoven lidt fra Ry molle er en høj, hvor det ikke skal være rart at komme forbi om aftenen for bjærgfolk. En aften kom en spillemand der forbi, da bjærgfolkene havde dands og lystighed. Forbavset over dette uvante syn tænkte han på at komme derfra snarest mulig, men ligesom fastholdtes af deres fortryllende musik. En af melodierne kunde han huske,...
Min fader gik til Svingelbjærg til smedje, og så ligger der en høj mellem Farso mark og Svingelbjærg mark, der kaldes Svingelbjærg høj. Der kom to jomfruer ud fra den og sagde til ham, om han ikke vilde gå ind i Kragegærdene - det var to gårde, der lå samlede - og sige Atus, te Watus var død. Andet skulde han ikke sige. Det gjorde han også. Da han nu...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
