I vænget uden for Mosegård i SkaJkcndrup stod i sin tid en stor ask, og i den boede en tiebenet hare, som man mente der vogtede på en skat, der var skjult under træet. Om aftenen brændte der tit lys, og det ledte da folk, som færdedes over marken, vild, hvorfor man skulde vogte sig for at komme der ved nattetider. Mosegårdmanden blev en aften vild...
Han går sin lykke ind (går skjævt på fodtøjet). P. V. Jensen, Stige.
Når en har uheld i kortspil, skal en gå ud og pisse over sin lillefinger, så skal en få held, når en går ind og fortsætter spillet. Chr. Møller. Ringive, Ant. Nielsen.
Taber man, idet man spiller kort, er det godt at vende sig med sin stol helt omkring en gang. H. V. R.
Mikkels dag spillede en stor rolle hos mange gamle folk. Det var ved Mikkelsdags tide. Det var 14 dag før eller efter Mikkels dag. A. E. Jakobsen.
Til dobbelgilde sad de og spillede tærninger om et spejl eller en kage. Man kunde en aften spille et par markes penge hen. Peder Svane, Hornum.
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
I Uggerby Kro sad de og spillede Kort, og da kom der én ind til dem og kom til at spille med, og han havde Kløer i Støvlerne. Karen Marie Kristensdatter, Stensbæk, Lendum. Uggerby S., Vennebjerg H.
Der lå en lille Høj her i Vejen, hvor Post Niels Pedersen nu har sin Have. I min Drengetid fortalte de, at der spillede inde i den Høj, og mange sagde, at de havde hørt det. Hans Jokum Lavridsen, Vejen.
Nogle mænd sad en aften og spillede kort i Havredal kro. Da én af dem gik ud for at lade sit vand, stod der en fremmed mand uden for døren. Kortspillerne bød ham inden for, og da han så var kommen ind, gik han ind under bordetog lagde sig. Det blev Havredalmændene noget sære ved, men da de nu så ned under bordet, fik de at se, at den fremmede havde en...
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
I Vejlen, et lavt jordsmon på Permelille Vestermarie hen ad mod Kolby, sees undertiden et klart lys brænde om natten og derom siddende flere mennesker, som spiller kort. Svend-Ane ved N. P. Olsen.
Et Sted sad der nogle og spillede Kort om Penge, og de var slemme til at bande. Så kommer der en fremmed ind og spiller med. Et Kort falder ned, og så opdagede de, at han havde Kløer . . . Bud efter Præsten ... De hørte Lænkehunden pibe i Luften. Lærer N. Kr. Pedersen, Grønnerup (i Strandby S.). Strandby S., Gislum H.
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
En gammel kone sad og så på, hendes søn spillede kort med en anden ungkarl. Ror hvert spil spurgte hun: -Hvem vandt nu? Når de så sagde: Det var jer søn, så sagde hun: Nå, hvad. ja, én skal jo vinde, og én skal tabe . Blev der derimod sagt: Det var den fremmede, så sagde hun: Gid Fanden had de kwåtspel. Den kone har jeg kjendt, manden var dod, før...
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Der er endnu en gård i Toer sogn hedder Ulvegraven og én i Dronninglund hedder også Ulvegraven, den er op i skjellet til Ulsted sogn. En spillemand her i sognet gik fra et gilde, og sa kom ulvene efter ham, og han kunde ikke komme fra dem eller komme i et træ. Så gav han sig til at spille og gik baglænds og spillede, og ulvene blev tilsidst kjede af det...
Amtsprovst Fog i Viborg havde tabt sin hukommelse på Skovsgård banke, sagde man. Der havde han en gang væltet, men tog ellers ingen skade. Han tog dog det til påskud, at han ikke kunde forrette tjenesten senere. Så sad han dag ud og dag ind og spillede kort med stiftamtmand Blom. j. p. ibo, Engesvang.
