Ulvebakken pà Barkholt mark har faet navn efter en kamp, der stod mellem en ulv og en følhoppe, der kæmpede for sit føl. Ulven matte lade livet for hoppens hov. Jørgen Hansen, Bindslev, Vends.
Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
Når gjalleren rasler i enge, begynder høhøsten at trænge. Jørgen Hansen.
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
Ringorm sættes bort ved med en syuålsspids at stryge rundt omkring den én gang, mens mau siger ordene: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af med samt dine unger 8. Således bliver man ved med 7, 6. 5 indtil 1, og til sidst slutter man med at sige: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af, kom aldrig mer. Jørg H.
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
Man tager fra kirkedøren under tærskelen tre gange med to fingre sand i navn G. F. o. s. v. og bærer hjem til den syge, der så skal drikke det i øl, så fordrives feberen. Det har Søren Sørensen ofte brugt. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01594
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Kristiue fortæller, at når nogen er syg, skal de gå ud på kirkegården ved midnat og i tavshed og af den sidst kastede grav lige uuder jordskorpen tage lidt jord og lægge på den syges hoved, idet de siger: »Det er dig lovet, og det er dig holdt, at du hverken skal få hvile eller ro, forend du er kommen under kristenjord. Nu er du kommen under kristenjord,...
Kjøbmand Henrik Brun i Frederits førte altid sin sejrsskjorte med. Gjør man det, kan man aldrig komme til skade. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01484
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
En kone i Bindslev vilde tage smørret fra naboerne. Man lukkede da tæt for alle vinduer og huller i stuen, tog: noget mælk i en potte og satte over ilden. Så kom konen og tittede ind alle vegne, indtil man jog hende bort ved at vælte potten over ilden. Næste dag kom huu igjen og vilde tigge en lille dråbe mælk, og var da svært forbrændt. Man turde ikke...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Manden på Bonderup v. Korsør skal en gang have hængt sig. Dagen før det skete, hittede hans kone et æg på møgmarken, det vår ikke noget storkeæg. 13061307 Jørg. H.
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Høgen var en gang bleven så slem til at tage vore høns. Da jeg så en gang var ude hos den gamle kone, siger hun ganske uopfordret: »I har været god ved mig, nu skal jeg hjælpe jer igjen og beskytte hønsene mod det onde. Om morgenen tidlig skal I tage et par kyllinger i en kurv og gå ud i skoven med dem og sige: Mine fugle kan se andres fugle, andres...
Gamle Jørgen Jakobsens pige i Værslev havde en gang, hun var borte, fået en fremmed pige til at give et par smågrise noget at æde. Men sådant noget skal man være lidt forsigtig med, for straks begyndte svinene at lobe rundt, så de måtte slagte dem, og da de skulde koge på sulet, hængte det ved benene, så det var fælt at se. Siden brugte de bestandig at...
