Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
Hvor Vejen går af fra Landevejen ned til Hjulby Sø ligger en meget skummel Gård, der hedder Lindeborg. Her sad en Gang nogle Karle og spillede Kort og bandede forskrækkelig. Ud på Aftenen går Døren op, og en pænt klædt Mand kommer ind og giver sig til at spille med. En Stund efter tabte en af Karlene et Kort og bukkede sig ned derefter; da så han med...
Jeg hørte en Gang en Historie om en Jomfru, som spøger på Gården Bækmark, der i lang Tid havde samme Ejer som Lønborggård. Karlene på Gården sad en Aften og spillede Kort om Kjærester, og til sidst blev de enige om, at de vilde spille om Jomfruen. Det gjorde de, og der var så en af dem, der vandt hende. Han skulde altså være Kjæreste med Jomfruen, og hun...
Der gik en Svensker omkring på Øland og spillede for Folks Dore. Han spillede altid nogle underlig vemodige Melodier, det var næsten altid Moltoner. En Gang kom han til vort Hjem og var meget syg, så han kunde ikke komme videre. Så lå han inde i en Fodpose i Laden og med nogle Dækkener om sig. A sagde til ham: »De kommer nok over det,« og a var så god...
En heks i Knebel, An Harri Jespers hed hun, gav en gang en ung pige et æble. Pigen var ikke dristig ved at spise heksegaven og lagde det op på en hylde. Nytårsaften, da karlene pà gården spillede kort, som skik og brug er på helligaftenerne, tog pigen æblet frem og fortalte, hvem der havde givet hende det. Deskar alle sammen i det, spise det turde de...
I den engelske krigs tid gik det ikke rigtig til i Ole Jørgen Nielsens gård i Ørby. Soldaterne spillede og svirede og sværmede der bestandig. Men da viste sig en stor sort puddelhund ved nattetid, og det var den skinbarlige Satan, der kom for at hente sine ofre. Efter O. J. Nielsen. A. Pedersen.
Nogle mænd i Bøstrup på Langeland sad og spillede kort og bandte og slog i bordet. Et kort faldt ned. »Hør, lille Kristiane, kom og tag os disse kort op.« Hun sankede op flere gange. Endelig så hun en stor sort lådden hund med et par øjne så store som en tallerken sidde der inde og glo på hende. De vilde jage den ud, men den gjorde sig nu så stor, at den...
Imellem Lindenborg og Randrup skal der også gå noget. Der er bleven spået, at når det kommer helt til Randrup, så skal der ske en ulykke. En pige, der tjente ved Jakob Smeds, kom gående ad den vej en aften, og da hun kom i dalen osten for gården, så hun to for ved sig. Så siger hun: "Ja, a ser jer nok, I to skjælmer, I skal ikke tage ud for at ræde mig...
Man har set en hund sidde på alterstenenaf Skjærum kirke, den lå nemlig på kirkepladsen. Nogle mænd sad og spillede kort i Nørre-Tang, og så kom det på tale med den hund, og én af dem påstår, at han er ikke ræd for den. Han går så derud og truer ad den. Men så snoede den sig op ad ham, og til sidst blev den meget højere, end han var selv. Hans datter var...
I den mark, der strækker sig fra Lars Hansens gård i Lumby ned til Lyndetse-rejen, har lygtemanden tit været set. En gang, mens Kristen Bæk tjente der, så han den. Han tillige med en karl var ude at sætte «klojte» til nat, og da så de, at lygtemanden spillede oppe på Stenlose mark. Den ene bandte og sagde, at han kunde gjærne komme og lyse for dem, så...
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
På min faders mark i Skiffard er en stor dal, Dybdal, og på begge sider er der temmelig store bakker. Østen for er Bjærgbakken, og som karlen pløjede derved en dag. fandt han en skade, som han gjorde i stand, imens han spiste sin meldmad. Da han kom tilbage, lå der en kage, hvoraf han selv spiste noget, og han gav også pigen noget, der gik og spredte...
Vi hørte, det smedede i Årestrup høj mange gange, og når det var godt vejr, løb en 2, 3 bjærgdrenge og spillede uden på højen. Mig og min fader kjørte plov der forbi, og så fandt vi en rage, der var i stykker. Min fader havde et søm i hans lomme, og det smækkede han den sammen med. Siden lå der en kage eller rulling. A så den først og råbte: "Fader,...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
