På Birkendegårds hovmark gik et par mænd og mejede, de havde som sædvanlig fået deres stykke afsat og vilde gjærne være færdige, men endnu ved midnatstide havde de et godt stykke tilbage. Den ene gik oppe på en bakke, og den anden nedenfor, da der på én gang kom en stor sort rytter på en sort hest, fulgt af en sort hund med en rød tunge ud af halsen,...
I Gjørslev ved Slagelse løber Fanden som en trebenet vædder ad et jorddige og forfølger folk lige til ledstedet, jørg. hansen.
En frugtsommelig må man ikke hytte (kaste) til, for at barnet ikke skal blive drathåndet. Vendsyssel. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02338
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
En høne fløj en gang i ansigtet på Søren Møllers kone i Bands, da hun var irugtsommelig, men hun vidste heldigvis besked og greb i øjeblikket om bag på sig, og endnu den dag i dag bærer hendes datter den omme bag på. Jørg. H.
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Klipper man neglene om søndagen, får man ondt i tænderne. Jørg. H.
Påskemorgen skal man spise et æble på fastende hjærte, så får man ikke holdfeber. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02182
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
En tid efter at drengen var kommen sig for sårene, vil" de han på én gang ikke patte længere. Jeg gik da atter ud tilden kloge kone, der havde hjulpet mig før. Da hun fik hans tilstand i det hele at høre, sagde hun: »Ja, det er vætterne, der patter ham. I har sat ham på en vættegang (imellem to døre), gå nu hjem og se til, at I, jeres mand eller en anden...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
For hareskår bos børn skjærer man et stykke kjød af en levende bone og sætter ind i skåret. Jørg. H.
Hyldeblonsterne skal plukkes af Vor frue dag (2. juli) så er der mest lægedom ved dem. Jørg. H.
For vorter. Idet man har kastet ærterne i vandet, skal man gå baglænds tilbage og holde for ørene, at man ikke skal høre dem synge (boble i vandet). Jørg. H.
Man skal stjæle flæskesvær, smøre sine vorter dermed og sætte det op i et træ, så fuglene kan tage det. Jørg. H.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Vorter sættes væk ved at vaske dem i regnvand, der står i hule sten. Jørg. H.
Man kan skjære lige så mange ridser i en skilling, som der er vorter, kaste denne på alfar vej, og hvem der da finder den, får dem. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02051
Mod vorter. Et løg skjæres over og med den ene halvdel gnides vorterne, og den anden del graves ijorden. Når denne er rådnet, falder vorterne af. Jørg. H.
Mod vorter. Man tager en tråd og slåer lige så mange knuder på den, som man har vorter, men hverken mer eller mindre. De slåes således, at man lader den løse knude falde ned om vorten og trækker knuden ad, ved at den med det samme glider oven af vorten. Derpå lægges tråden under en sten eller sligt, hvor ingen kommer. Viborg-egn. Jørg. H.
