For 200 år siden siges, at Kragelund var en frugtbar by med muldrige jorder. Men et lille stykke fra Bølling sø fandtes en høj bakke, den har formodentlig ligget i den såkaldte sande ved Refshalegård, og dette sandbjærg føg der hul i under en hæftig storm. Sandet blev så ved at fyge, til bakken helt var forsvunden og sandmassen havde lagt sig over de...
Kragelunds vigtigste indtægtskilde har forhen været skovhug, og det bærer byens jorder endnu spor af. Om foråret, når vejret tillod det, strømmede beboerne ud til skovene og plyndrede. Det stjålne træ blev til dels forarbejdet og solgt på Holstebro og Skive markeder, og den afpillede bark blev også solgt. Så kjøbtes der et par skjæpper forårssæd, som...
Lars Konrad fortæller, at der på den gamle Moselundgård, som har ligget nede ved mosen nordost for den nuværende, fandtes to brede egeborde, og bordbladene var ud af ét træ. De var endda meget brede og af skjært træ. Det ene af dem findes endnu hos Jens Lavrsen i Abildskov. Dette træ skal være groet der i sognet, hvor der nu kun findes lyng og sand. Oppe...
Min fader Ole Kristian Jensens fader Jens Kristensens fader Kristen Jensens fader Jens Kristensen her af Refshalegård har fortalt, at Skovbakke lige norden for Refshale i hans tid var skov, og denne gik længere i øst. Når man kom vest fra, kunde man ikke se gården for skov. i. i., refsh.
da.etk.DS_03_0_02010
Ikke langt fra Engesvang by ligger nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Det navn skal de have fået den gang, da det meste af Kragelund sogn var skov, i hvilke skove var mange hjorte og rådyr, og man havde i Engesvang en mark-mand, han skulde om natten gå ude ved Vagthøjene og passe på, at hjortene, som da samledes i store flokke, ikke løb igjennem kornet...
En mose, som findes sydvest for Charlottenlund og kaldes Droslund, har en gang været eng og omgivet af den da langt større Vands skov. I et dokument fra 1801 om jordernes udstykning omtales en høvej til nævnte Droslund. >. 1., refsh.
Bølling (Bolund) sø er fremkommen ved en stor sandflugt, idet sandet i gammel tid føg sammen nede ved Klode mølle og hindrede vandet i at løbe bort. Det standsede altså i lavningen og dannede en sø. Den har før haft tilløb, for man kan se, at der har været vandløb ned gjennem Stågildsdal osten for. Før søen blev til, var der skov og buske. Man kan nemlig...
En mand i Klostetlund fortæller, at i den hede, som ligger nord for Engesvang-vejen og som nu til dels er opdyrket, fandtes mange gamle agerrene, så at den før har været opdyrket. På hans mark fandtes spor af en bolig fra ældre tid. En anden mand i Klosterlund har ved at pløje i dalen ved Hjøllund dam fundet en stenbro. Ved udtoningen af Bølling sø fandt...
I Engesvang har der en gang været otte gårde og en kirke, og nede i bækdalen er endnu spor af gårdspladserne. Der kom en gang to ulve til et får, som stod nede i en dal, og de greb hver i en ende af det og rev det midt over, så hver fik sit stykke at løbe med. j. j., refsh.
da.etk.DS_03_0_01491
Kragelund by haren gang været meget tættere bebygget, og gjennem selve byen førte en bred gade. Bymændene havde en mand, som hed Mikkel, til at passe deres kreaturer, og så drev de dem løse ud på gaden til ham, hvor han da tog imod dem. Når samme Mikkel fik en snaps, var der mange løjer ved ham. j. jensen, refsh.
I Skovbakke norden for Refshale er der nogle gamle lergrave, begroede med lyng. Ved at grave ler fandt man en gammel teglovn, opsat af kampesten, og der var trækul og stumper af teglsten. Oppe på bakken og ned ad agrene er der også fundet stumper af store munkesten. I gårdens søndre hede er der et hul, hvor de har brændt kul. j. jensen, refshale.
Forhen var der to ridderborge i Kragelund, den største var Refshale og beboedes af ridder Ulrik Volfhagen, den anden vat Hjøllund, og her boede ridder Krøkke. Disse to herrer lå i stadig strid med hinanden, og når de om søndagen drog til bedehuset i Engesvang, kunde de ikke lide at se hinanden, hvorfor der var sat en mur op imellem dem. De lå også oftest...
I Sinding har for mange århundreder siden været et slot, som kaldtes Biskov, der skal endnu være levninger tilbage af murene. Det har ligget på gårdejer Jens Eriksens mark. j. jensen, refshalegård.
Kragelund kirke skal en gang styrte sammen, når der er allerflest mennesker i den. j. j., refsh.
da.etk.DS_03_0_00745
I Engesvang skal have stået en kirke, som der endnu findes spor af, idet en stor stendynge viser stedet, hvor den har stået. Jeg har også hørt sige af, at der skal have været et kloster her i det 12te og 13de århundrede. Gamle folk fortæller om en kirke, som en gang skal have været i Stenholt, men det kan ikke siges så bestemt som om kirken i Engesvang....
I Engesvang by har en gang stået en kirke, som nu forlængst er ødelagt. Der var en præst, som havde været på en rejse ned til Vesterhavet, og han havde da ved stranden fundet en smuk kvinde, som var kommen i land ved et skibbrud. Han tog hende så med hjem som sin hustru. Da præsterne ikke den gang måtte gifte sig, blev han tilsagt til at møde for bispen...
Vinderslevgård og gods, hvori var indbefattet Vinderslev kirke, ejedes en gang af to adelige frøkener. Disse sad en aften og kunde ikke få ende på tiden. Da foreslog den ene, at de skulde spille kort om kirken, og det skete også. Der fortælles, at den, der vandt, lod kortene, hvorpå kirken var falden, male i korets hvælving, og de findes der den dag i...
I Stenholt findes en meget stor og mærkelig stendynge, og det er et særkjende, at imellem så mange er der ikke én, som er større, end at en karl kan løfte den. Naturen plejer ellers ikke at fremvise en så ensartet samling af sten, og man fristes da let til at spørge om, hvordan denne dynge er fremstået. Der er blevet mig fortalt, at der oppe ved...
Året for 1864 så en mand fra Kragelund en aften, han var gået ud, en hel hær soldater kæmpe i luften. Synet forsvandt lidt efter lidt. Manden troer, det var et forvarsel for krigen i 1864. J. Jensen, Refshalegård.
