Nogle Folk lå på Stålhøj på Besser Mark og åd deres Meldmad i Høstens Tid. De tænkte ingen Ting på og hørte da et Spektakel der inde, som om de slog med Kjedler eller Bliktøj. Da de kom hjem, fortalte de det, og nogle mente, det var Troldfolkene, der havde været ved at bage. En af Karlene vilde prøve, hvad det var, en Morgen årle han skulde ud at pløje...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
For mange år siden var der en gårdmand heri Brundby, som havde en datter, der havde været trolovet med en karl på Sjælland. Denne karl undte hende en gang et livbælte til foræring. Da pigen fik det, vilde hun straks prøve det, men en gammel kone, som så på det, sagde: »Du skal først spænde det om en abild ude i haven for at se, om det ikke er forhekset.«...
Dænd føst bak, vi komme te, næe vi goe fra Wåstrup te Tuerop, heje Skattenbjørre. Hæe ær æ endt råert å go om natten, få dær æ fleje, dæ hå sit i stowe sart hund mæ en lang glowi rød tonng hengi laivnt ud ow halsi rænd omkreng hæ. Han rænde hen å wæji å rænde tesist ud i e kjær, som æ dæ. fr. poulsen.
En gammel mand, som var skræder, gik en aften sildig fra Brundby til Langemark, hvor han boede. For at skyde gjenvej holm. Da han kom til Skimmellage, som er et stort dige, beplantet med pil, blev han på én gang så tung og træt, så han knap kunde gå, det var, ligesom noget hængte sig bag på ham, og han kunde ikke sige et ord. Han gik så småt afsted, og...
Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt...
Man må ikke spille bold med et nøgle, ti så bliver man blind på sine gamle dage. Frederik Povlsen.
På Nordby hede, på etsted, som kaldes Børstenshoved, boede der for mange år siden to bønder, hvoraf den ene holdt strængt over markfred. Når Nordbyernes kreaturer kom ind på hans mark, tog han dem ind og lod ejerne betale mulkt. Nordbyerne pønsede da på at få bam af vejen, og ensoudag, da manden kom lovlig sent til kirken, blev han greben af nogle mænd...
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
IDyret, som er en meget høj og stor banke i Onsbjærg sogn, siges at være en skat, som en dronning lod nedgrave i krigstid. Flere gange har nogle husmænd fra Onsbjærg prøvet på at finde skatten, men hver gang uden held. To mænd gravede en gang tre torsdag aftener i træk, men tredje aften, da de var lige ved skatten, som lå i en kjedel, blev den ene af dem...
Blafferholm i Ny-Brattingsborgs have er en lille holm, bevokset med skov og omflydt med vand. På holmen er spor af volde og grave. Her har før stået et hus eller slot, og her kom fruerne på Vestborg slot ned, når de skulde i barselseng. En af dem havde tolv sønner, som alle var fødte på Blafferholm. frederik poulsen.
da.etk.DS_03_0_01274
Under Vestborg ruiner inde i banken boer der en gammel so. Hver Voldborg aften (30te april) går hun ind gjennem Kolby fulgt af sine tolv grise; ved smededoreu standser hun og kiger over doren ind i smedien, derpå går hun videre med grisene til Jannes hbj, som ligger mellem Hårmark og Pilemark på venstre side af landevejen, hvor der også bor en so. Her...
På østsiden af Nordby hede i en lille banke, som kaldes Skodshøj, bor der en bjærgtrold, og det er hans skyld, at intet kvæg vil blive liggende på højen om natten, men al tid går ind ad heden ved solnedgang. Frederik Poulsen.
da.etk.DS_01_0_01322
I den bakke, hvorpå Vestborg fyrtårn nu er bygget, og hvor der er ruiner og volde af Visborg slot, skal der være en stor skat nedgravet. En gang havde nogle bønder fra Kolby været så heldige at finde skatten og skulde lige til at tage fat i hanken af den kjedel, hvori den lå, da der i det samme kom en karet kjorende, forspændt med seks hovedløse haner....
Indtil for få år siden lå en stor, flad sten på toppen af Bcekagerhøj, den tjente de i bakken boende underjordiske som dør. I gamle dage horte folk hyppig støj i højen, som når tintallerkens og tinfade slåes sammen. Jens Oster, Brundby.
Taber man, idet man spiller kort, er det godt at vende sig med sin stol helt omkring en gang. H. V. R.
Min bedstefader og hans 2 brødre, der boede i Lindum, var spillemænd. . De rejste både til Hobro og Viborg og rejste så gal til Ålborg og spilte. De kunde spille 3, 4 steder én nat. Når de havde spilt en tid, så gik de, og de unge brugte da at lege for resten. De fik en 3, 4 mark for at spille i en legestue. J. J. Nielson, Folby.
da.etk.JAH_05_0_00053
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
