I Kyllingborg mose, hvor tinggården i Værslev før lå, går en pige endnu både ved nat og dag i sine gamle klæder. Hun havde det så strængt på gården og havde ingen forældre at søge til. En gang var hun falden i søvn på en stol, og så tog de og bandt stolebenene til hendes ben, uden at hun mærkede det, og dernæst gav konen hende én under øret, så hun med...
Buldervognen i Værslev har mange iolk hørt. Den kommer enten fra Værslevgården og kjører til Tinggårdspladsen eller fra Tinggården og til Værslevgården. Nogle mener dog også at have hørt den ende eller begynde ved kirkegården. Det skal være en gammel inspektør fra Værslevgården, der har gjort uret i sin tid på tinge og hjemme. Når det er allermest stille...
En mand i Kirke-Hvalso havde en så kostbar hingst, at den tog sine 250 daler i præmie i Roskilde; der blev også budt ham 1600 daler for den, men nej - ti den var hans halve liv. Så bliver han syg og giver den ordre: "Dør jeg, skal i skyde hingsten og begrave den i haven med saddel og mile." Det skete begge dele, skjøndl byens folk bad for hesten, og den...
På Birkendegårds hovmark gik et par mænd og mejede, de havde som sædvanlig fået deres stykke afsat og vilde gjærne være færdige, men endnu ved midnatstide havde de et godt stykke tilbage. Den ene gik oppe på en bakke, og den anden nedenfor, da der på én gang kom en stor sort rytter på en sort hest, fulgt af en sort hund med en rød tunge ud af halsen,...
I Gjørslev ved Slagelse løber Fanden som en trebenet vædder ad et jorddige og forfølger folk lige til ledstedet, jørg. hansen.
En frugtsommelig må man ikke hytte (kaste) til, for at barnet ikke skal blive drathåndet. Vendsyssel. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02338
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
En høne fløj en gang i ansigtet på Søren Møllers kone i Bands, da hun var irugtsommelig, men hun vidste heldigvis besked og greb i øjeblikket om bag på sig, og endnu den dag i dag bærer hendes datter den omme bag på. Jørg. H.
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Klipper man neglene om søndagen, får man ondt i tænderne. Jørg. H.
Påskemorgen skal man spise et æble på fastende hjærte, så får man ikke holdfeber. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02182
Når man sætter eu kjæp med enden i Bande g drejer et hul deri ved at gå rundt uden om, skal man spytte deri for ej at blive halt. jyrg. jj,
En tid efter at drengen var kommen sig for sårene, vil" de han på én gang ikke patte længere. Jeg gik da atter ud tilden kloge kone, der havde hjulpet mig før. Da hun fik hans tilstand i det hele at høre, sagde hun: »Ja, det er vætterne, der patter ham. I har sat ham på en vættegang (imellem to døre), gå nu hjem og se til, at I, jeres mand eller en anden...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
For hareskår bos børn skjærer man et stykke kjød af en levende bone og sætter ind i skåret. Jørg. H.
Hyldeblonsterne skal plukkes af Vor frue dag (2. juli) så er der mest lægedom ved dem. Jørg. H.
For vorter. Idet man har kastet ærterne i vandet, skal man gå baglænds tilbage og holde for ørene, at man ikke skal høre dem synge (boble i vandet). Jørg. H.
Man skal stjæle flæskesvær, smøre sine vorter dermed og sætte det op i et træ, så fuglene kan tage det. Jørg. H.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
