Når man træder i en andens fodspor, idet man vender sig fra én, kan man på den måde tage lians lykke fra ham. Jørg. H.
Taber man, idet man spiller kort, er det godt at vende sig med sin stol helt omkring en gang. H. V. R.
Min bedstefader og hans 2 brødre, der boede i Lindum, var spillemænd. . De rejste både til Hobro og Viborg og rejste så gal til Ålborg og spilte. De kunde spille 3, 4 steder én nat. Når de havde spilt en tid, så gik de, og de unge brugte da at lege for resten. De fik en 3, 4 mark for at spille i en legestue. J. J. Nielson, Folby.
da.etk.JAH_05_0_00053
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
Ved Hellevad ligger Klør Es . . . Ser hestefoden. Præsten kan ikke få ham ud af spillet . . Bud efter kapellanen. Prikkor et hul i ruden og tvinger ham der igjennem. Sådan lugt i stuen, at ingeu kunde være der. Nissen, Ramlen.
Ved gården Shyæsbjærg i Fjekted sogn skal Palnaioke have skudt æblet af sin søns hoved. 1 Håstrup er nogle agre, som skal have tilhørt Palnatoke. Han har i sagnet spillet en vigtig rolle over hele Fyeu. Svostrup.
I en gård i Kolby boede en nisse, han gik og hjalp til med at passe lowueret (kreaturerne), men en aften, da han gik og fodrede hestene, slog den ene hest ham. Siden den tid blev den hest jo længere jo magrer«, folkene i gården kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, da den blev fodret godt. Endelig kom man i tanker om, at nis måske havde en finger...
Der er eu høj i Loddcrup, der hedder Jiorhuj. I "er har ile spillet og daudst og moret dem, te det var forskrækkeligt, uår der kom nogen forbi om aftenen. Peder Skriver, Mors.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
