En karl i Levring vesterskov gik eu aften ind til pigens seng og tog ved hendes store tå for at få hemmeligheder ud af hende. Pastor Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_03_0_00373
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. Det er jo egentlig galte, siger manden. Å, den skal jo ikke lægges til, siger karlen, så gjør det vel ikke noget. Past. H.Pedersen, Elling.
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
En gårdmandssøn fra Levring, Kristian Dyr, gik på jagt om vinteren og skød meget ildere. Manden i en nabogård stod og fortalte ham, at da han før bøst havde været ved at rydde hans lade, havde han slået nogle ildere ihjel. »Det skulde du ikke have gjort«, sagde karlen, »for skindene er mere værd om vinteren.« »Det var nu sandt nok, men a véd nok,...
da.etk.DS_07_0_01243
En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« »Har du dem...
På et sted på heden her i sognet blev der spektakel i stalden om natten. Manden går ud at se efter det, og da får han fat på en løs ko. Så vil han fornemme efter patterne, men den har ingen. Han fornemmer da efter hornene, men dem har den heller ingen af. Så råbte han ind, at de skulde komme med lygten, og da de kom med den, havde han slet ingen ting....
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
Eu præst i Lem var med hans karl oppe i heden at grave torv. Så tykte præsten, det blev til for lidt, og så satte han hans spade i gang, og deu grov så af sig selv. Da præsten kort efter var gået, vilde karlen også til at prøve det, og det gik helt godt. Men da han så skulde til at have den standset, kunde han ikke huske, hvad det var, præsten havde sagt...
St. Hans nat stod der to torvespader op til gavlen af huset, og om morgenenen stod alle deres får lænet omkring de spader. Lænet: indviklet i tøjret. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Når arbejdsredskaberne er lagte over kors på graven, ser man efter, til hvad side den sidste skovl eller spade peger, ti fra den side vil det næste lig komme. Holmsl. P. K. M.
En Kone fra Bøskovlund gik ud i Skoven at flytte hendes Køer, og hun gik og bandt Hose undervejs. Hun kom også til Stenen og lagde så Bindehosen på den, og så gik hun hen og flyttede Køerne. Dernæst gik hun hjem efter en Spade for at grave ved Stenen. Men da hun kom med den, så lå Bindehosen på Jorden, og Stenen
Jakob Kravvad var syg, men så var han kommen sig lidt igjen og vilde da en Dag tage en Spade og gå ud og kaste lidt med den. Men så faldt han lige bardus om og var død med det samme. Da de kom til ham, var hans Lue falden af og lå bag ved ham. På det Sted, hvor han døde, var altid en grøn Plet. Konen fulgte med mig der ud en Gang og viste mig Stedet....
En mand i Lustrup, der hed Vilhelm, tog noget af en anden mands eng, og da han var død, kunde han ikke få ro i sin grav, men gik nede i engen. Så går enken der ned og får også snak med ham. Hun havde en spade med sig, og den hug hun i jorden efter hans anvisning . . . "Der skal den stå. .. ." Så fik han ro. n.-fardrup.
En kone fra Gammelby, Visby, har fortalt, at hun flere gange har set en den gang afdød mand stå med spaden i hånden, hældende sig over sit havedige, som man sagde, at han på ulovlig måde havde flyttet. a. l.
Ved Revninggård i Vinding skal der ofte ved nattetider være set en mand, der gik med en spade på nakken op til en høj, hvor han gav sig til at grave. Man sagde, at det var en karl, der havde besvangret en pige, som, da hun havde født, gav karlen barnet, for at han skulde tage det af med livet. Det gjorde han og begrov det i højen, men måtte så til straf...
I Langballe, Grumtoft sogn, var en smed, som efter sin død gik igjen og hver dag kom ind i smedjen med en rød lue på hovedet. En klog mand gav det råd at gjøre en ny spade og sætte den i smedjen, og hvor den stod den følgende dag, skulde de grave. Det gjorde man så, og om anden dagen stod spaden på en sten på ildstedet; man tog stenen op og fandt tre...
En husmand, Kræn Meldgård, var sikker på, at der var en skat i Brandhøj i Handbjærg, og så fik min fader ham til at grave efter den. Han kom langt ned og stødte så spaden mod kjedelen, men i det samme kom min fader og en anden mand til, og de snakkede til ham. Så var det hele forbi. De vilde jo have spil af ham. Men han blev ved at være sikker på, at...
