I den såkaldte "skolestue" på Kås (Salling) er der slemt til at spøge, og ingen holder af at ligge der. Man kan undertiden høre det høvle der inde, skjøndt der slet ingen er. h. a. b.
Tisted har en gang gået helt ned til Fortoft, men er bleven ødelagt ved en ildebrand. Rådstuen stod i gi. dage på Østergade. Man fandt en gang ved at grave der, hvor den havde stået, benrade af mennesker. Det spøger også her. h. a. b.
På Kjeldgård i Salling går en hvid Jomfru og spøger om Natten Klokken 12. Marie Festersen, Kjellerup. Selde S., Salling Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00739
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00293
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
Når hønsene skraber på mønningen af huset, er det et tegn på, at der snart skal én do i huset. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01631
To knive, der er komne til at ligge over kors, betyder, at der snart kommer lig i huset. H. Bering.
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Sofolk holder ikke af at have kvindfolk, der strikker, om bord, ti de strikker vinden sammen for dem. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01003
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Hvide pletter på neglene betyder, at der er løjet én på lige så mange gange, som der er prikker. H. Boring.
Når man koger æg, skal man blot læse sit fadervor, så er de færdige. H. Bering.
Pintsvejsten kaldes den vind. der gjærne kommer straks efter pintse. H. A. B.
da.etk.JAT_01_0_00917
Kornpriserne i det følgende år rotter sig efter vinden pà novembers dag. Holder vinden sig, holder priserne sig, falder vinden, falder priserne, sætter det på, stiger de. H. Bering.
Man ma ikke. Når man vil have ild, sige: Giv mig lidt ild, men man skal lede om at lane det, ti man kan altid fa ild nok. H. Bering.
da.etk.JAT_01_0_00510
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
