Der var en Herremand på Boller, han var så stræng mod hans Bønder, lod dem ride Træhesten og brugte flere andre Torturredskaber. Så blev han syg og døde da også. Efter ham kom der en ny Ejer på Boller, men han kunde ikke være der, for den anden gik og spøgte, og der kunde ingen Ro være for ham. De fik så en Præst til at komme der og mane ham, og han fik...
Der var en Gang en Soldat, han havde en Pige til Kjæreste, men hun måtte ikke få ham, for det han var fattig, og hun var rig. Derimod var der en Kapellan, hendes Forældre vilde hun skulde have. Så var det en Dag, te Kongen han kommer til at se på denher Soldat, og da lagde han Mærke til, at han så så bedrøvet ud. »Hvi ser du sådan ud?« siger Kongen. Ja,...
Kromanden i Findstrup ved Holstenshus, der boer på den gamle Borgplads, fortæller: Her i Nærheden ligger en gammel Kirkeruin, og det er den gamle Djernisse Kirke. Man kan endnu tydelig kjende både Apsis og Grundvolden af Skibet. En Frue på Findstrup af Familien Venstermand lod en Gang med alle kirkelige Ceremonier sin Yndlingshund begrave i Kirken, og på...
Der ligger en Høj ude på Restrup Remme norden for Remmegården, og der satte a mig på, lav a var Fårehjorde. Det var Ruskvejr og om hjemlys Dag, sådan lige ved Middagstide, og da ser a, der kommer to bitte nogne op af et lille grønt Hul lige på den nordvest Side af Højen; men der var ellers ikke noget kjendt til andre Tider. De tog hverandre ved Armen og...
I Nærheden af Byen (Varde) er der adskillige Høje, hvis øverste Del er falden ind og gaber, som på Grund af Sammenstyrtning af en Slags Hulheder eller Hvælvinger. På Østsiden af Byen er der et Bjærg, hvori i gamle Dage forskjellige Vætter har spøget, så at én derfor, efter at have boret et Hul i den, skal have råbt til de i Højen boende følgende, som...
Der var en mand, som nok var søn af en skolelærer; han var bleven vred på en mand i Bredstrup, han måtte nok ikke få hans datter. For at hævne sig satte han spøgeri på gården. Første aften kom det med musik hen foran huset. Konen slog da døren op og sagde: »Væe så gujå kom inden for.« Det kom også; der var ikke noget at se, men torv, pinde og andre...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
En aften for mange år siden kjørte jeg igjennem Charlottenlund skov i Kragelund, og det var måske blevet henad midnatstid. Jeg havde hørt, at det spøgede i skoven ved nattetid, men det brød jeg mig ikke videre om, for folk siger så meget. Men som jeg nu kjører allerbedst, kommer en kulsort mand ud af skoven og kaster sig ind i det ene baghjul, og da stod...
For mange år siden boede der på Skovsbo (Fyen) en herremand, der solgte sin sjæl til Fanden. Så skulde han komme julenat og hente ham. Herremanden sendte alle sine folk til kirke i Rynkeby undtagen en eneste tjener, og han skulde gå ud en gang imellem og se, om der kom nogen. Til sidst mældte han, at der kom en vogn med 4 sorte heste for, og oppe på...
En gårdmand fra Frørup havde været til gilde i Refsvindinge og gik hjem om aftenen i dejlig klart måneskin. Da han så kom til "Kattedammet" i Frørup, faldt det ham ind, at her var det jo, det skulde spøge. "Det er da noget godt sludder," tænkte han, men lige i det samme hører han nogle voldsomme plask i vandet som af en hel flok ænder. Han gik da helt...
I en gård, der ligger vestlig i Bjærgby, forgav de hinanden i flere led. Den unge kone blev kjæreste med karlen, og så forgav de den gamle mand, og så forgav karlen konen, da han var bleven gift med hende o. s. v. Den sidste mand, der forgaves, hed Niels Olesen, og han blev skåren op og lagt ind en gård og undersøgt. En mand, der fik skyld for at have...
På Tølløsegård må vægteren ikke råbe kl. ét. En gang var der en ny vægter, som havde fået pålæg om ikke at råbe det nævnte klokkeslæt; han vilde dog prøve derpå, men blev kastet over én af længerne og tilbage igjen, lige til klokken var to. Der stod stedse én på den anden side og tog imod ham og kastede ham tilbage, så han ikke faldt til jorden før kl....
Den gamle jomfru i Snogbæk, der er døv, fortæller, hvordan hun er bleven det. Hun opholdt sig på Dalsbygård, hvor hun var født, og så var der en stue, hvor de sagde, det spøgte i, og der skulde hun og jomfruen logere - det var vist på et besøg hos søsteren, som var kone i gården. De lå i samme seng, og som de var omtrent i æ søvn, hører hun, der er...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Min moder var en gang på Lindersvold ved Præstø. Der er et værelse, hvor det spøger. Hun var træt og sov godt. Næste morgen spurgte man, hvordan hun havde sovet. "Jo tak, godt." Næste nat hørte hun tummel i riddersalen, som var lige udenfor værelset, og nogen lukkede døren op. Hun satte sig op i sengen, men der kom ingen ind. Så begyndte det at rumstere...
Ved Randrup ligger en bakke, som kaldes Herrens bakke. Ved og på den færdes gjenfærdet af en forhenværende besidder af gården, som er set der både dag og nat. Ligeledes er han set der at færdes i haven. I et kammer på gården spøger det, men kun én nat hvert år. Der er da en underlig puslen og sagte støj derinde hele natten. I et værelse skal der være...
En Tysker, der nu bor i Hobro, fortæller, at da han som ung kom til Nørlund, lå han i et gjæstekammer, hvor det spøgede, men han fik det ikke at vide i forvejen. Da han havde sovet en lille tid, vågner han og ser to koner komme ind med en spand vand, og de gav sig til at vaske gulvet. Han blev noget forbavset, men tænkte, at det vel måtte være skik i...
A har tjent i Mari-Malene præstegård, og der spøgte det. Det kunde komme fæslende forbi pigekammerdøren ude i gangen, der fører fra kjøkkenet op til stuerne, og det kunde være, som det smed en hel hoben fodtøj fra sig. Om morgenen sagde fruen: "Hvad er det for en tummel, her var i nat? Jeg vil ikke, at du skal holde de unge her til præstegården." A...
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
da.etk.DS_05_0_01690
Min bedstefader boede i et hus i Tern skov afsides fra alle andre. Der spøgede det så forskrækkelig, for huset var bygget på en korsvej. Så en aften, min bedstefader ikke var hjemme, og min bedstemoder sad ene med min fader, der lå i vuggen, for han var kun et lille spædt barn, da pludselig sprang alle døre i huset op på æ vindvæg, og så blev hun så...
