Douneruplund ligger i Give sogn. Der var en herremand, som gjorde den akkord med bønderne der omkring, at han måtte fa al den mark, han kunde inddige.....To røde hunde skrabte et dige op, og de gamle kalder det Fandens dige, nogle stumper af det står der endnu. Den mand tillige med hans hest skal ligge begravet oppe i haven ved gården, og den skal have...
Sagsdalsbonde, Risdalsbonde og Tållesdalsbonde var kommen i trætte, og de to slog den tredje ihjel. Siden spøgte de, skreg og gjorde spektakler. Man kunde også høre, det plaskede i vandet, når de kylte hinanden i åen. En gang gjorde den gamle degn i S.-Onsild, Dorscheus, et plovgilde med mændene, og da en del var gået uden for, hørte de skrigen og råben...
Hans Rasmussen i Stensby fortæller, at mens han i fyrrerne tjente hos gårdmand Lars Jensen, kom han en dag hen imod aften forbi en hvid mand med hat på, der gik ned ad en markvej. Hans siger god-dag, men manden siger ikke noget. Så går han hen til Lars Jensen og siger: "Det var en sær torsk, ham der gik, han vilde ikke hilse." - "Lad du bare ham være,...
I Nymølle, som tilhører Langebæk mølle, har fordum været et smeddeværk, som gik ved vand, og smeden kaldtes lesmeden. Han skal have været så ilter af sig, at når nogen sagde ham lidt imod, slog han løs på ham med det gloende jærn. Mange år efter ved højtiderne hørtes her et stærkt bulder, det skulde være smeden, som spøgede, og endnu bestandig brugte sin...
Her ude i vor stald kunde kreaturerne holde det sværeste spektakel, og når folk kom derud, lå de ned. Vor nabo, Jep Mikkelsen, sagde, at det var nok Fanden, der spøgte her. A svarede, at her var ingen forbrydelse begået. Stenpikningen kunde aldrig ligge oppe i båsen, hvor hestene stod, om morgenen var den altid brækket op. Endelig tog de dem for at...
To karle i Trappeskov på Ærø lå en nat i deres seng. Da hørte bedstekarlen en lyd, som om vognen blev trukket ud af porten, og seletojet hentet i stalden, samt hestene blive trukne ud. Han kaldte på andenkarlen, at han skulde stå op og se, hvad der var på færde. Men han vilde ikke, for han var gammel i gårde og vidste nok, hvad det skulde betyde. "Det er...
På Volstrup skal der gå en mand og spøge. Han har et par forskrækkelig store støvler på; mangen én har både set og hørt ham, når han kommer traskende med disse her kander slubrende om benene. Det skal være umuligt for ejeren at have bindehund i gården, og det mener man står i forbindelse med støvlemanden. Så snart de har fået en ny bindehund, skal den al...
da.etk.DS_05_0_01764
Der er to herregårde i Velling ved Ringkjøbing, den ene hedder Rydbjærg og den anden Vennergård. Midt imellem dem lå en bondegård, der hed Holmagre, og den mente de begge at have ret til. Men det skulde jo afgjøres, hvem den skulde tilhøre. Så var der elleve mænd til stede for at domme i sagen, og de var blevne underkjøbte af manden på Rydbjærg og tog...
For en fem, seks år siden skulde Jens Povlsens pige op at flytte fårene en hostaften, de havde været ved at hoste den dag. Så havde de en vædder, der vilde bukke noget. Da hun kom til det første kobbel får, flyttede hun det, men da hun kom til det andet kobbel, fik hun en sortklædt kvinde at se, der stod ved siden af hende. Hun tænkte ikke på noget,...
Ude i de store heder, der opfylder den nordostlige del af Jandrup sogn, ligger tæt ved Varde-Nymindegab-vejen en gruppe af høje, som kaldes Støvshøje. Somme har set en mængde små drenge og en stor mand midt iblandt dem. En mand så en aften en stor ild mellem højene, og han mener, at det kan have været forbrand for Niels Thomsens gård i Kjærup. Nogle...
På Pakgård i den store sal hænger fire malerier, to herrer og to fruer. De er komne fra en kirke på Sjælland, hvor man ikke mere kunde have dem, fordi de under gudstjenesten gjorde sådan en støj, at folk ikke kunde være i kirken, især den ene er slem til at spøge, og der er dem, der ikke om aftenen tør gå gjennem salen. Det er Reedtzer, der ligger...
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Provst Otto blev manet ved et treskjel ved Jens Degns. Søren Falsen og Gregers Støvring gik en aften hver for sig vilds der og landede begge ved Hulhøj. Alle andre folk går lige så vilds der på stedet. Det skal være ham, der spøger der. Eftermanden Fæemon og hans søn sov en gang, da konen var i barselseng, i det vestre gjæstekammer, og de hørte der, som...
Nordvest for Vilslevuåe ved havet ligger de høje Bavnagre, hvor bavnen brændte i gi. tid og kastede sit skjær 3 mil ind i landet til Vardbjærg, hvor nu gården Vardholigger iGjørding sogn. På Bavnagre hæver sig Herredsbjærg, hvor nogle vilde sørøvere havde rejst deres faste slot. En vej førte derfra over Darum sø, som nu er forvandlet til mose, og til...
I Ribe stift var der en præst, som havde mæiket spøgeri i kirken. Derfor tog han en aften sin karl med sig til kirken for at lade ham bære sin præstekjole. Denne tog han på ude ved stenten og befalede sin karl at blive stående der, til han kom tilbage. Da karlen havde stået der en tid, varede det ham for længe, og han gik ind i kirken, hvor han blev...
Min moder fortalte, at i det sydvest tårn på Visborggård er et kammer, som kaldes Mammesellens kammer, og der spøgte det, så ingen kunde ligge der om natten. Så var der en kapellan i Skelum, som manede hende ned osten for gården. Hun bebrejdede ham, at han en gang havde stjålet en firskillingskage. »Ja, det har jeg også,» sagde han, »men det var af nød...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
I Egtved skov har der i ældre tid været et tingsted. Der går noget og spøger der. Min moder og hendes søster kom forbi det en aften. Det gik ad en gammel vej, som var tæt ved den ny-anlagte. Denne sidste færdedes de ad, og spøgelset skred rask forbi. Det var lige så smal som en pind og med en trekantet hat på, skred så hen til tingstedet og gav der et...
Der, hvor Skjærum kirke har stået, på den søndre åbakke af Storåen på Nørre-Vosborg mark, har den afdøde ejer af ovennævnte gård, Valeur, ladet sætte fire hjørnesten og en sten i midten med den indskrift: >Her stod Skjærum klosters kirke, som blev nedbrændt efter 1559". Sagnet fortæller, at en ejer af NørreVosborg lod den flytte dertil og brugte den...
Der er en gård i Vandling, hvor det spøger. Ind til gården går et stykke vej, og ved indgangen til den vej står to hoje stenpæle. P^n aften havde karlen der fra gården været ude og kom sent hjem. Det var pænt månelyst. Da han skal nu til at svinge ind til gården, kommer han til at se op, og så sidder der en stor sort hund oppe på den ene af pælene. Men...
