Der er et kammer i Kås, hvor det spøger. Ingen kunde ligge der, for der var noget, der kom og klemte dem, og de havde sådan mensel af spøgeriet. Men Gale-Grete, en halvtosset én, hun kunde ligge der. kristen olesen, lem.
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
På Kundby kirkegård gik tidligere en afdød gårdmand og spøgede. Han sæes tit at stå med korslagte arme på kirkegårdsdiget og se så mod én og så mod en anden side. Gunni Busck og en anden præst blev til sidst hentede, og de manede ham ned. v. bennike.
Pa Jens Andersens mark i Smørum findes de svenske grave. Om dem fortælles, at da Svenskerne huserede der, drak en kone størstedelen fuld, hvorpå bønderne fældede dem og begravede dem i de svenske grave. Det er i Ormehøj, og der spøger det endnu slemt. V. Boye.
I den vestre fløj af Ingstrup præstegård var et loft, som blev kaldet Bar fred-loft, og der havde alle folkene rædsel for at komme op om aftenen, da det spøgede der. Dette sted havde været et fristed for alle flygtninger. Da jeg tjente der, stod dette gamle hus endnu, og man havde i lange tider bødet på det, hvad man kunde, da man ikke turde rive det...
Den gamle Kræn Graversen i SlMldborg, Tise, fortalte, at når han kom hjem om aftenen, så han nogle små drenge, der sad på sengesiden og tændte deres piber og røgte af. De spøgede også på en høj, der var vesten 114 Bjærgfolk i til byen. Når han kom vester fra, så han dem med deres røde luer på. Jebjærg.
Der fortælles, at det sidste vildsvin i Jylland blev skudt i Løvenholms skov. Det forekommer mig, at den blev skudt af en birkedommer Juel, der boede på Julieland (før Kjærgård) og var birkedommer på Løvenholms gods. Om ham fortælles for resten, at han spøgte på forakjellige steder i egnen og blev så inanet. Han ligger begravet på Gjesing kirkegård....
Det har gået Spøgeri i den gamle Gård i Torup i Tolstrup, den lå nede i et Hul. Det var især ved Juletid, det spøgte. Man sagde, det var en gammel Ejer på Gården, der hed Baltser. Han rumsterede oppe på Loftet, og det lød, ligesom han målte Korn op og kastede Strygetræet hen ad Loftet. En Karl, som tjente på Gården, sagde et År kort før Jul: »I År...
Der er et Kammer på Skovsbo, hvor det har spøgt så forskrækkeligt, og ingen turde da være i det om Natten. Men den Mand, der havde en ren Samvittighed, han kunde blive fri for Spøgeriet. Så var der en Mand ovre på Hindsholmen, der mente, at hans Samvittighed var så ren, som den burde være, og han vilde da prøve det. Da han havde været der om Natten, og...
da.etk.DSnr_05_0_00968
Der går en Jomfru og spøger på Lime Mark nede ved Hejselstrømmen, det er en Lavning på Marken, hvor der i sin Tid ser ud til at have været et lille Vandløb. Måske det er Jomfruen fra Kås. Lime, April 1906. Lime S., Rodding H.
Der lå i ældre Tid et Teglværk lige neden for Kristoffers Døj lidt nordvest fra Vester-Kejlstrup. Vandet fra Hullet brugtes til Æltning af Stenene. Der havde en Teglbrænder en Gang brændt et Barn, en Pige på Gården var sin Moder, og han var vist selv Fader til det. Siden den Tid spøgte det på det Sted, og ingen turde gå derom ved, siden Solen var gået...
Her ude i Låsbygade i Kolding er en Gård, som i sin Tid har tilhørt den Wissingske Familie. De gamle talte altid om, at det spøgte i den Gård. Det skulde være den gamle Kone, der gik og spøgte, og efter gammelt Sagn skal hun være bleven manet ned i Porten. Der har hvilet noget ulykkeligt over den Familie. I vor Tid Danske Sagn. V. 16 er da sket den...
En Præstekone spøgte og kom altid som en hvid Skikkelse til Pigen, når hun om Aftenen var ude at malke i Stalden, for hun havde altid været så god ved hende. Pigen var lige godt angst og lod hende gå og sagde aldrig et Ord til hende. Men så en Dag fortalte hun det til Præsten, og han siger så, at når hun kom igjen, »så skal du hente mig.« Det gjorde hun...
da.etk.DSnr_05_0_00634
Henne ved Borg Sø er der et Sted, der kaldes Skibsted, og der lagde Folk ind med deres Pramme. Lidt længere omme er et Sted, der kaldes Brassenkast. Det er et ret skummelt Sted, og der er ikke ret mange, der har Lyst til at være der om Natten, og det kommer af, at der er Spøgeri. Prammændene har jo sådan en lille Kahyt, de kan ligge i om Natten, når de...
Lige sønden for Branderup Præstegård og lige neden for Haven går en Vej eller Forte med Træer på hver Side. Der har en Præstekone, som hed MeW Læs, gået og spøgt. Hun blev gift med en Præst, der havde mange Børn, og så var hun så forfærdelig arrig ved de Stifbørn, derfor var det, hun kom til at gå. Så blev hun manet af, og siden har hun ikke gået. Men...
da.etk.DSnr_04_0_00563
På en gård i Gildsig havde de et rum i den østre ende af stuehuset, og der lå noget halm. Folkene forsømte aldrig at ryste den hver aften, for blev det glemt, var der en slem mand, der spøgede med hunden hele natten. Gården blev senere bygget om, men den samme lille plads i den østre ende blev bygget med, og halmen blev fremdeles rystet hver aften. Nik....
Da Jens Plovgàrd skulde til at dø, sad en grimme stor lådden hund ved fødderue af haii3 seng, og den kunde han ikke do for. Derfor måtte de have ild uuder ham, og så dode han. Men han fik ikke ro i graven og blev ved at spøge. Sà var delen student, der manede ham ned og såede rug over ham, og så blev han der. Den student gik en tid efter vild i eu mose...
Der har levet en herremand på Skudsliale, som hed Jens Brij/k, og ham var det rent galt med, han kunde aldrig være ude om aftenen efter et vist klokkeslæt. Var han i byen efter den tid, så hørte folkene, hvor han var, ligesom en hund kradse på en dør, og så blev mandet) ligbleg og sagde, at nu skulde han hjem. Han fik så ikke ro, inden han kom ind at...
Rabbinerne fabler, at når natten begynder, da lader Vorherre alle himmeriges porte lukke; straks løber Djævelen ud, og om i al verden og spøger, men efter midnat råbes der i himmelen, at porten skal igjen oplades, og når hanerne hører dette på jorden, straks begynder de at råbe, eller som bønderne kalder det: så øver kokken, folkene opvækkes, og djævlene...
