Da den ældste datter i Østergård havde bryllup, var Anders Høgsgård med. Han var først hjemme, og så kom han derom midt om natten i hans underbukser og med et sølvbeslået spanskrør. Så siarer han til en karl, om han vil ikke ta<je det af ham, og da han gjorde det, blev Anders til en stor sort huud, og så løb han hjem som hund. Kjeld Rasmussen, Gudum.
Ravneungerne de er jo hvide, og reden er bygget af ådsel. Det bliver til maddiker, og så lever ungerne af det en måned. I den tid flyver ravnene fra ungerne og kan ikke lide at se dem, de 8tåend de er hvide. Reden er jo oppe i toppen af et stort højt træ, men kan en så finde den rede og tage en af ungerne og spjælke næbbet ud, så den kan bænge og gabe,...
Når en går til og stopper en svales rede som den har bygget i bakker og høje med en told af græs eller én ting, og den så kommer og ser det, flyver den hen og finder en græspile, kommer med den i næbet og flyver frem og tilbage foran tolden. Så springer den ud, og så lader svalen græspilen falde. Hvis en nu kan finde den, så kan en med den lukke hvad...
Lærer Søgård Pedersen i Nissum, hans bedstemoder hed Maren Qrummesgård, og hun var meget klog. De havde en gang en karl, der hed Jep Kåeg, men han boede ikke i gården, for han var gift. Så en aften fyldte han en 4 skp. rug i en sæk og stak det til side i en krog ude i laden. Der kommer en dreng, som tjente der, ind og siger til Maren: »Hør, madmo'r,...
En karl havde slået én ihjel, men det var ikke blevet bevisligt. Den dræbtes familie havde ham nok mistænkt, og så henvendte de sig til Jens Plovgård, om han kunde ikke skaffe morderen til veje. Han siger jo og ser efter, men giver den besked, at for øjeblikket kunde han ikke, for han var under æ jord. Da var han gået op på kirkegården og havde skåret...
Et skib strandede ud for Bovbjærg. Detvar en norsk skipper, der ejede skuden, og han løb på grund, men kunde dog se, at han kunde få skibet ud igjen, hvis han kunde få mandskab. Det var ejeren af Bøvling gal over og forbød hele egnens folk at hjælpe ham, han ventede jo på, at der skulde komme nok en storm og slå skibet i stykker, for så havde han jo ret...
Jens Plovgård boede et sted omme ved Vesterhavet, måske i Ramme, og han var en rigtig ægte heks. En gang var der en mand ovre i Store-Ty, der kom til ham, for han havde nogle svin, der var blevet borte for ham det var nemlig i den tid, da svinene gik ude. Da han nu kom, var Jens Plovgård ikke hjemme, men konen mente, at han skulde nok komme hjem om...
Når kokken bliver syv år, bliver den mandhvolm, og så gjør den et æg, der skal ruges ud i staldmog (hestegjødning). Der kommer en unge ud af, og når den sættes i et bur, så kan den trække en Lybsker til sig hver dag. Den unge er naturligvis en fugl. Lærer Sø, Gudum.
»Æ Djævel er hunden med de flyvendes pis«, sagde Mads Klunt. Lærer Sø, Gndum. Måske de (lyvendes er fuglenes.
Det var en gang, Anders Hogsgård og Jens Højbjærg (der døde 1868) de var kjørende til Lemvig, den ene lod hest, og den anden vogn gå, de lagde vognlag, som vi kalder det. Da de nu kjører hjem igjen, skulde det gå rask, for de havde fået en lille svir på. Så styrter Anders Høgsgårds hest, og nu havde de joafkjørt. Han springer af vognen, men Jens...
I Hillerslev var der for få år siden en degn, der blev kaldt Langhalset-Pedersen, fordi han aldrig gik med halstørklæde på. Om årsagen hertil fortælles: Han vilde en gang prøve, om det var sandt, at man kunde få den Slemme i tale ved at gå tre gange baglænds om kirken. Han begyndte altså sin gang og havde en kat med sig. Hver gang han kom forbi...
En selvmorders sjæl farer oppe i luften i selskab med Fanden og de andre onde ånder, indtil den tid kommer, da han virkelig skulde have død. lærer søe, gudum.
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
I Højbjærg i Gudum var der noget spøgeri. Da Jens Højbjærgs første kone var død, kunde han ikke få ro for hende, hun spøgte der, og så måtte de hente pastor Steenberg, han hjalp dem. Der ligger en sten for sønden i haven i Højbjærg, den er ligesom en gravsten. Der er vel en alen muld på den, men der er ingen, der véd, hvad der ligger under den. De har...
da.etk.DS_05_0_01120
En herremand i Norge var så knusende rig. Så døde han og gik igjen, og ingen kunde være på gården. Han havde en gammel karl, der hed Hans, og som havde været der i mange år, han tykte, at han nok måtte kunne være der. Manden kom ridende hver aften på en hovedløs hest, og han havde en skjæppe og en vægt med sig. Så møder Hans ham. "God-aften, gode herre."...
Der er en ligsten i Gudum kirke over en ridefoged, som boede i Østergård. Han kjører hver nat ad en vej ude i Kloster hede, som hedder æ Karetvej eller Povl Eliases vej og kommer der ovre fra Holmgård i Møborg. Han færdes ad den vej så langt ned, indtil han kan se Østergårds skorsten, så er han fri, men jeg véd ikke, om han så synker i jorden eller...
I den vesterste gård i Trabjærg var en gammel kone, der døde for en 50 år siden. Hun var syg og meget simpel. Så blev der kjeudt hende det råd, at hun skulde gjennem kirkegårdsjord. De skar en vældig stor torv og puttede heude der igjennem. Jeg véd ikke, om de fragtede hende op til kirkegården eller tørven der ned til gården. Heudes svigersøn var med til...
Da den sorte pest rasede, var der kun to levende mennesker i Gudum. Karlen var på Borg (en nu nedlagt gård, hvis mark hører til Øster-Tange), og pigen i Surkjær. Om morgenen hun kom op, kravlede hun op på højene for at se efter, om der var ingen skorsten, der røgte. Så en morgen kom kun op på StoreRàbjærg, og da så hun, det røgte på Borg, men det var...
Gamle-Per fra Vendsyssel kan rejste sønder på for at finde et menneske, men de var uddøde allesammen. Endelig træffer han et kvindfolk i Vorbasse, der ked Skurvet-Mette, og så blev han gift med Skurvet-Mettes datter, og det par skal være vor Adam og Eva her i Jylland. Kjeld Rasmussen, Gudum.
da.etk.DS_04_0_01756
Der var eu præst i Horsens, der hed Horn, han kunde mane. Så en nat, da to soldater gik op og ned ad en gade, så de en vogn komme kjørende, og en sort hund sad i agestolen. Den kjørte videre hen til en gård, hvor der boode en meget ugudelig mand, som lå for døden. Uden for gården springer hunden af og går ind. Den kravler 3å op i sengen og sidder ved...
