Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Man har hørt selvmordere græde i moders liv. Enkelte kunde se, når et selvmord var nær for hånden, og kunde sige til andre, når han gik forbi: Ham ser vi ikke mere. Man kunde se en sort hund følge dem, og Djævelen spøge for dem, til han fik dem. En mand tænkte på at hænge sig, men fortrød det, da han lagde rebet om halsen, navnlig da han mærkede, at...
En gang havde jeg været ude på Bjærgsø mark hos en gårdmand der, og gik hjem sådan mellem klokken 11 og 12 om natten. Da jeg nu kom forbi Manemose, tænker jeg: "Det er dog underligt, nu har du gået tier forbi så tit og aldrig set noget, der spøger jo her." Lige med ét, som jeg har tænkt det, så ser jeg seks sorte mænd gå for ved mig med seks stænger,...
Per Bødkers kone fortæller, at det spøger stærkt på Spentrupgård. Der er et bitte hus ved enden af det store (stuehuset), hvor de har deres pigekammer, og der kommer det ind og går og fusler, akkurat som der gik tre eller fire derinde i morgensko, og så snorker det så sært, som når man har skåret halsen over på en kalv, der skal slagtes. Det begynder med...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
Om det nu er den gamle frøken Erik Hardenbergs eller Erik Lykke, der spøger på Skovsbo, er der ingen, som véd, men i kjælderen ligger der en sten foran kjælderdøren, og under den høres en barnestemme jamre og klage sig, og der er ikke én, men mange, som har hørt det. En kjælder er der i et tårn, og døren er tilmuret; hvad den Kjælder gjemmer, véd ingen,...
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
To brødre i en gård på Hadsten mark slog en gang en kræmmer ihjel, som loserede der om natten, og så red de hans lig over i Selling vad eller Hårevad, og puttede det dér ned i mosen. - En 60 år efter blev der lagt en vej fra Selling og til Håre, og så fandt de liget. Det så ud til at have været en stærk og meget velvoksen mandsperson. De tog jo hans...
Uden for Torp by, Underup sogn nordvest for Horsens, blev for et par menneskealdere siden en bissekræmmer myrdet og af sine mordere kastet i Torp sø. Her turde de dog ikke længe lade ham ligge, tog ham derfor op en nat og bragte ham hen i en lade, som tilhørte den ene af morderne, en gårdmand i Torp. Men da den myrdede gik frygtelig igjen på gården, blev...
Gunild i Ry mølle havde været gift med Frands Blok. Efter hans død blev hun kjærester med hendes karl, og pigen var og kjærester med karlen. Hendes familie var vrede på hende, for det hun vilde have ham, og pigen var også imod hende. Så gik Gunild sådan øg blev noget fortvivlet. En dag hører pigen, hun bankede oppe i storstuen, og så keg hun ind ad...
En smed i Egens i Mov sogn, der ikke levede lykkelig sammen med sin kone, gik en dag hen til en nabo og forlangte at få denne i tale. Smeden, der så en del forknyt ud, sagde til naboen : "Jeg har noget at tale med dig om, inden jeg dør." - "Du ser ikke ud til at dø", sagde naboen, "lad os hellere tale om noget andet." Derpå gik smeden hen og hængte sig....
En kone i Kragelund gik en aften hjem til sine forældre. Da så hun tydelig en mand komme hende i møde. Hun tænkte ved sig selv, at det var hendes broder, men hun kunde dog ikke andet end undre sig over, at han vilde gjemme sig ved en busk for at forskrække hende; ti bag busken så hun tydelig, at skikkelsen forsvandt. "Ja, nu gjør det ikke noget, da jeg...
Skyttehuset ved Vejle var tidligere et slot. Der boede i småkongernes tid en høvding. Meus han en gang var i krig, fik konen et barn med en anden. Det måtte jo høvdingen ikke vide. Derfor gav fruen barnet til munkene i byen (på det senere rådhustorv, hvor opretstående skeletter fandtes, da rådhustorvet byggedes om), og hun lovede dem guld, hvis de vilde...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
For henved 150 år siden skal der være blevet eu herremand manet ned ved den såkaldte Nybro på vejen imellem Sindal kirke og Baggesvogn. Han hed Wolf Abraham Junger og skal have været grumme stræng mod sine bønder. Endelig 1720 dode han, men til straf for sin hårdhed havde han ikke ro i sin grav, og der var mange, som hørte hans vilde jagt i Baggesvogn...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
