I Oddeshede, en Gård, der ligger en Mils Vej norden for Tisted, blev for nogle År siden en Tønde 01 gravet ned i Jorden, fordi der var en Basilisk i den. Man kunde høre den slå der inde. Ingen tør nemlig åbne en sådan Tønde, da den første, som ser Dyret, skal dø. ' Lærer J. Søe, Gudum.
I Overgård i Kjelstrup brugte Ellefolkene Beboernes Sager, Bryggers- og Bageredskaber, om Natten. Lærer J. Søe, Gudum. 2*
Høns, der ikke vil gjore æg, skal have kirkekalk, og det skal samles, efter at solen er nede. Flere har biugt det, der iblandt en vis kone, og det hjalp også. Lærer Soe, Gudum.
A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...
Anders Høgsgård vilde kjøbe en gris i Kokholra, men manden vilde ikke sælge den. Men grisen var hjemme ved Anders, inden han kom hjem, han boede den gang i Oster Trabjærg. De bar den til Kokholm igjen, men den brækkede ud og løb ad Trabjærg til. Da de flere gange havde prøvet det, måtte manden til at Sælge Anders den. Kjeld Rasmussen, Gudum.
Når smeden har skoet en hest, spytter han i foden, inden han slipper den. Lærer Søe, Gudum.
Min moder fortalte om min faders moder, at hun kunde hekse lidt. Der var en gang nogle fremmede der hjemme i gården, og de var ude at se på kreaturerne. Så havde de også trukket en hest ud, men da de vilde have den tilbage til stalden, var det ikke muligt at trække den ind. Så siger bedstefader: »Ja, når de kvindfolk der henne går ind, så skal vi nok få...
Når pigerne spinder f. eks. hor, og de får totten af rokken, den forste, der så kommer ind, han er deres mand, indtil de får spundet af igjen, så får de en ny mand. Den mand, de fik, når den sidste ten om foråret var bleven spundet, var deres sommermand, altså for hele sommeren. Det gjaldt da om at få en pæn mand. Sådan var skikken i Gudum. Lærer Søe,...
Når visker i træsko skal skiftes, spyttes der tre gange på dem, og så smides de gamle væk. 84243. Lærer Søe, Gudum.
Gamle Mads Klundt i Gudum var meget overtroisk. Ban spyttede alle tider på sine gamle halmvisker, når han smed dem bort, for ikke at blive forhekset. Når han klippede sine negle af, torrede han altid saksen af på ærmet eller bukserne bag efter.
Græsset, der er groet på tre mands skjel, har særlige overnaturlige egenskaber til at hekse med. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_00749
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Der er endnu her en gammel heks, der kan trække folks bi (o: bier) til sig, og nogle er bange fur hende. Lærer Søe, Gudum.
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Povl Gassi fra Nissum kunde få en stendyuge til at løbe ud fra hinanden på agreue, og han kunde samle stenene igjen. Han kuude få et par ristøjr til at stå op på enden og slås som to slanger, og få to køller til at stå på skafterne og slås med hovederne. Så var dtt en markedsdag, folkene skuhh- til marked i Lemvig, og da vilde han så gjærne have noget hø...
Eu gang nede i Remmer kro dér satte Anders Høgsgård et væddemål med kromanden, Hans Pæjter, om, at han kunde forhekse Anders Ostergårds pibe, så han kunde ikke tænde den. De væddede om to kaffepunser. Kristen fik reven en svovlstik og vilde tænde, men Anders Høgsgård satte hatten for øjnene og begyndte at læse, og så så Kristen efter det og glemte at...
Der var en præst, der havde en karl, som var så træt hver morgen. Endelig gik karlen hen til en klog mand, og han flyede ham noget salve, han skulde have at smøre hans hoved med. Så om natten kom præstekonen med et bidsel og rystede for ham, og si blev han til en hest, og nu red hun på ham til Troms kirke, hvor han blev bunden til ligstetten. Men så...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Bennet i Fløndergårde var en klog kone. Kristen Høgsgård henvendte sig til hende, for det de havde uheld med alt muligt, og vilde gjærne vide, hvem der havde gjort det. Ja, han kunde gå til kirke på søndag, så skulde han nok få det at se. Så kom heksen i et lille rødt stakket skjørt og særkeærmer og med hænderne fulde af di, og hun rendte tre gange...
Der nede i Høgsgård var også en heks, og hun havde en søn, som hed Anders Høgsgård, han boede i Øster-Trabjærg i Gudum, og han havde lært at hekse efter sin moder. Han har fortalt, at da han flyttede og vilde sige farvel til hende, da gav han hende et kys, men det skulde han ikke have gjort, for det var et slemt kys, hun der gav ham. Anders Høgsgårds...
